By & Havn har solgt boligjord centralt i Ørestad Syd. I alt er der tale om 8.300 kvm byggeri svarende til omkring 100 boliger fordelt på rækkehus- og etageboliger.

Udviklingen går over stok og sten i Ørestad Syd. Det er bare 12 år siden, grundstenen blev lagt til bydelens første boliger, Stævnen, helt mod syd. Et par år senere fulgte det berømte nabobyggeri 8-Tallet efter. Senere blev der også udviklet boliger i Arenakvarteret i den nordlige ende af bydelen, og i de seneste år er der særligt bygget i Ørestad Syds midterste del, hvor rækkehuse og lejlighedsbyggerier er skudt op og taget i brug. Antallet af beboere i Ørestad Syd har været støt stigende i hele perioden - fra 177 mennesker i 2010 til estimeret 5.500 i 2019.

- Ørestad Syd er i en tilfredsstillende udvikling, og nu er der særligt gang i kranerne i den sidste, centrale del af bydelen, som binder den nordlige og sydlige del sammen. Det er vigtigt at få bygget færdigt, så fællesskaberne og det gode naboskab kan vokse frem blandt beboerne, siger administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

 

Topdanmarks byggefelt danner en karré mellem Else Alfeldts Vej og Richard Mortensens vej i området lige nord for kvarterets kommende hovedgade, Asger Jorns Allé, hvor indkøbsmuligheder samt faciliteter og funktioner, der understøtter fysisk aktivitet og kulturliv er godt på vej. Her iblandt Byens Hus for enden af hovedgaden, som foruden daginstitution, café og boliger bliver et kulturelt samlingspunkt for borgerne i Ørestad Syd.

NB! Etagebyggeri i træ. Kurset afholdes d. 3. oktober 2019.

Topdanmark har lige færdigopført etagebyggeriet Savannehuset lidt syd for det kommende boligbyggeri.

- Savannehuset rummer 227 lejelejligheder fra 65 kvm og opefter, og byggeriet blev afleveret i 4 etaper i perioden fra vinteren 2019 og frem mod sommeren 2019. Udlejningen af lejlighederne var forud for tidsplanen gennem alle etaper.

- Netop det faktum er medvirkende årsag til, at vi er meget tilfredse med at kunne realisere endnu et boligbyggeri i Ørestad Syd, hvor vi har en ambition om at gentage succesen fra Savannehuset. Kombinationen af kvalitetsbyggeri, adgang til storslået natur lige rundt om hjørnet og med et shoppingcenter, koncertarena og metroen rundt om det andet hjørne giver os troen på, at vi med grundkøbet her har lagt kimen til en langsigtet god investering for vores pensionskunder, udtaler administrerende direktør i Topdanmark Ejendom, Flemming Engelhardt.

- Vi skal nu sammen med vores samarbejdspartnere til at udvikle boligerne i detaljen, hvor karrébebyggelsen igen vil understøtte vores mål om at skabe samhørighed og tryghed blandt beboerne, så det gode liv kan leves, uddyber han.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS