Nyt byggekonsortium opfører lejligheder fordelt på 17.000 kvm i den københavnske bydel, Enghave Brygge. PKA står bag finansieringen af projektet.

Københavns nye bydel, Enghave Brygge, kommer nu et skridt nærmere færdiggørelse. Et konsortium har overtaget bydelens sydvestligste byggefelt for at opføre 178 ejerlejligheder. Den nye ejendom, der får navnet Belvederebygningen, ligger ud til Belvederekanalen og Frederiksholmsløbet samt 2 mindre kanaler.

Bag projektet står et fælles selskab etableret af NRE Denmark sammen med investorerne Allan Freivald og Lars Braüner. PKA er finansiel partner på projektet. Byggeriet, der kommer til at ligge cirka 150 meter fra bydelens kommende metrostation, er tegnet af arkitektfirmaet Mangor & Nagel.

NB! Boligudvikling i København 2017-2027. Konferencen afholdes d. 12. september 2017.

- Det er lykkedes at sætte et meget kompetent hold, som allerede kender hinanden godt fra projekter i Nordhavn og Latinerkvarteret i Aarhus. Derudover har vi fået PKA med som en stærk partner i forhold til byggefinansieringen. Vi er klar til at gå i gang, så snart vi har en byggetilladelse, hvilket vi forventer at have inden årets udgang, siger Jonas Olesen fra NRE Denmark.

Byggeriet opføres i højde fra 4 til 7 etager med penthouselejligheder øverst. Karréen udformes med knæk, som skaber afveksling og åbner op mod vandet, kvarterpladsens træbrygge og udsigten. Det samlede etageareal bliver 17.000 kvm. Som de øvrige byggerier på Enghave Brygge kommer Belvederebygningen til at ligge som en selvstændig ø med broforbindelser og med vand på alle 4 sider af ejendommen. Det samlede projekt er udviklet af Corpus Development. Grundsælger er virksomheden Radiatorland, der fraflytter området inden længe.

NB! Senior- og ældreboliger - udvikling og byggeri 2017-2027. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2017.

- Enghave Brygge er på vej til at blive en ny spændende bydel i København. Den aktuelle finansieringsaftale er den anden aftale til byggeprojekter på Enghave Brygge, som PKA inden for kort tid har indgået. Det er vi glade for har været muligt, idet vi på den måde er med til at videreudvikle Sydhavnen, fremme nye kvalitetsboliger og samtidigt skabe attraktive afkast til vores medlemmers pensioner, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

NRE Denmark, der, udover at være del at bygherrekonsortiet, også har rollen som totalentreprenør, forventer en byggetid på 24 måneder. De i alt 178 lejligheder får to, tre eller fire værelser, alle med store vinduespartier og kanaludsigt.

Enghave Brygge, som er det sidste af de nye boligområder, der etableres i Københavns Sydhavn, kommer i alt til at rumme 2.400 attraktive boliger samt erhverv og servicefunktioner med op mod 1.600 arbejdspladser.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder