Efter 5 års samarbejde, sparring og videndeling mellem 9 eksterne eksperter og 200 lokale eksperter og et samlet budget på 19 millioner kr. står Nyt Centrum i Bording nu færdigt.

Gottlieb Paludan har i samarbejde med landskabsarkitekterne BOGL og ingeniørfirmaet MOE givet deres bud på, hvordan Bording bedst indrammer sin nye identitet som den familievenlige pendlerby. Det er sket med inddragelse af borgerne i området.

Projektet som indvies den 3. oktober 2016, indfrier derfor mange af borgernes egne ideer og ønsker til et nytænkt Bording som familievenlig pendlerby for fremtiden. Projektet består konkret af en række nye byrum med plads til ophold og aktivitet, en cykelsti - og ikke mindst er der i og med projektet blevet skabt et tættere fællesskab i byen mellem borgerne.

NB! Silkeborg investerer 14 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 19. januar 2017.

Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande Kommune er glad for byfornyelsen og overrasket over den energi, der fra borgerne lægges i hele forandringsprocessen.

- Kommunens samarbejdspartnere Realdania og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har blandt andet betydet at vi har kunnet hæve processens overligger betydeligt og bringe nye perspektiver ind i stationsbyens fornyelse. Forhistorien i Bording var en lang årrække med afvikling af de små butikker og forandringen fra industri- og handelsby by til bosætningsby. Bordings borgere har responderet flot på processen ved at træde i karakter med involvering, energi og store ambitioner for det fælles liv. Det bliver spændende at følge fortsættelsen, siger borgmesteren.

NB! Herning investerer 15 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 2. marts 2017.

Nyt Centrum i Bording handler ikke kun om byforskønnelse, men i høj grad om, hvad man gør i en mindre stationsby, når industrien lukker, de fleste butikker har drejet nøglen for sidste gang, og den ene af 2 dagligvarebutikker brænder ned til grunden.

For at flytte fokus fra det umiddelbare ønske om en ny købmandsbutik har udefrakommende eksperter spejlet byens potentialer, provokeret og inspireret. Borgerne har tømt skufferne for ideer og drømme og holdt dem op imod eksperternes visioner.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS