"Jeg kan ikke huske, at jeg har set noget så grimt i København", siger politiker om et nyt kontorprojekt på Sundmolen, som derfor ikke engang får lov til at komme i offentlig høring.

Teknik- og Miljøudvalget skulle den 4. februar 2019 tage stilling til et nyt kontorprojekt yderst på Sundmolen på Nordhavn. BIG har designet kontorbygningen, som ville kræve et tillæg til den eksisterende lokalplan for området (PDF). Men noget usædvanligt vil et flertal bestående af SF, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og De Konservative end ikke sende projektet i høring. Københavnerne får derfor ikke mulighed for at give deres besyv med.

De 5 partier har endda fundet det nødvendigt at afgive en protokolbemærkning, hvori de begrunder, hvorfor de ikke fulgte indstillingen fra forvaltningen om at sende projektet i høring.

”Partierne mener ikke, at bygningen er æstetisk tilfredsstillende og ønsker yderligere et mere klimavenligt materialevalg", lyder formuleringen fra partierne.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 21. marts 2019.

Medlem af Teknik- og Miljøudvalget for De Konservative, Jakob Næsager, forklarer i en knap så diplomatisk tone, hvorfor projektet allerede nu kasseres.

- Jeg kan ikke huske, at jeg har set noget så grimt i København. Vi er jo som politikere valgt på holdninger, og derfor synes vi også, at det er nødvendigt at tage et æstetisk hensyn, siger Jakob Næsager.

Kontorbygningen skulle have være placeret på spidsen af Sundmolen, hvor ejendommen ville få en meget synlig og markant placering. Den skulle efter planen opføres i beton og glas.

- Vi plejer at være meget rummelige, men dette var et ekstremt grimt betonbyggeri, og det synes vi ikke, at vi vil byde københavnerne. Og slet ikke ved indsejlingen til Københavns Havn, siger Jakob Næsager.

NB! Nordhavn og Refshaleøen med nyt ø-projekt. Konferencen afholdes d. 7. maj 2019.

- Så på grund af æstetikken og på grund af manglen på parkeringspladser valgte vi at trække i nødbremsen. Det gør vi ekstremt sjældent, men dette vil vi ikke lægge navn til, uddyber han.

Ikke nok parkeringspladser
Den eksisterende lokalplan fastlægger parkeringsnormen for hele Sundmolen, hvor der er mulighed for i alt 137.000 kvm byggeri, hvoraf 96.000 kvm vil være nybyggeri. Det betyder at der skal etableres 685 parkeringspladser i udviklingsområdet.

Et nyt parkeringshus skal placeres, hvor der i dag er et pakhus. Da pakhuset fungerer som skærm for støj fra containerterminalen på Levantkaj for de boliger, der er ved at blive opført på den sydlige del af Sundmolen, kan parkeringshuset først opføres, når containerterminalen er flyttet fra sin nuværende placering. Det forventes at ske med udgangen af 2021. Det vil derefter tage tid at nedrive det eksisterende pakhus og opføre det nye parkeringshus, som derfor først ventes klar til brug i 2024.

Indtil da var tanken, at parkeringsnormen til det nye byggeri skulle klares af midlertidige parkeringspladser på terræn, og her mener Jakob Næsager ikke, at parkeringsnormen er dækkende for et kontorbyggeri.

NB! Parkering - projekter, byg og investeringer. Konferencen afholdes d. 10. april 2019.

- Der er 1 parkeringsplads for hver 200 kvm. I dagens kontorejendomme sidder der som udgangspunkt 8 for hver 100 kvm, så det vil betyde, at 16 medarbejdere skal deles om 1 parkeringsplads. Og vi mener, at det er for urealistisk - også selvom området metrobetjenes, siger han.
 
BIG havde valgt at udforme bygningen ud fra et princip om store lukkede flader udformet i beton uden vinduesåbninger, der skulle stå i kontrast til store åbne vinduesflader, fremgår det af forslaget til lokalplantillægget. Materialet var valgt som en reference til materialebrugen i det omgivende havneområde, fremgår det videre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra BIG.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS