Salget af sommerhuse overgik al forventning i maj 2017. Måneden markerer sig nu som den med mest aktivitet på markedet siden før finanskrisen. Det viser nye tal for handelsaktiviteten fra Boligsiden.dk. I alt 1.069 sommerhuse skiftede hænder i sidste måned, hvilket er over 300 flere end i samme periode i 2016. Det svarer til en stigning på 40 procent.

I kølvandet på de nye regler om realkreditbelåning til sommerhuse, nåede salget nye højder i maj måned, da det passerede 1.000 handler – et niveau der ikke er set lignende siden før finanskrisen.

Den markante stigning kommer i kølvandet på en periode med stort fokus på sommerhusmarkedet. Folketinget vedtog tidligere på året et lovforslag om at øge realkreditbelåningen på lån til sommerhuskøb fra 60 til 75 procent. Fra 1. maj, hvor loven trådte i kraft, blev det således billigere at låne penge til køb af en fritidsbolig i Danmark.

Siden 2011 har sommerhussalget på månedsbasis ligget på mellem 193 og 819 handler. Vel at mærke frem til det høje antal salg i den forgangne måned. Og forventningen er, at salget holder niveau i juni, lyder meldingen fra Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

- Salget topper historisk set i juni måned, og det er også det, vi har set de seneste år. Det er klart, at den mulige ophobning af afventende købere, der slog til efter 1. maj, kan have give salget et boost, men vi ser også andre parametre, der påvirker salgsudviklingen på sommerhusmarkedet. Dels følger det strømningerne på det generelle marked, der er opadgående, og så kan ændringen i reglerne om brug af fritidsbolig som helårsbolig få en effekt, siger hun.

NB! Jylland: Byggeri af boliger til dem over 60 år. Konferencen afholdes d. 23. november 2017.

Birgit Daetz henviser her til, at et flertal i Folketinget sidste år indgik aftale om, at pensionister efter et enkelt års ejerskab, mod en tidligere periode på otte år, kan benytte sommerhuse som helårsbolig. Ændringen trådte i kraft den 15. juni 2017.

- Holder salget det nuværende niveau for de første fem måneder af året, bliver maj ikke kun den bedst sælgende måned siden før finanskrisen, men 2017 bliver også det år med mest aktivitet på sommerhusmarkedet, siger Birgit Daetz.

Det øgede salg er bredt fordelt på områder i hele landet. I alt 36 postnumre har oplevet en stigning, når man sammenligner årets første 5 måneder med samme periode sidste år. Den største stigning ses i 8420 Knebel, hvor salget er steget med 62 procent.

Med i top 5 over de største stigninger er desuden Holbæk i Vestsjælland, Blåvand i Vestjylland, Otterup på Nordfyn og Hornbæk på i Nordsjælland.

- Det er meget positivt, at aktiviteten blomstrer i alle egne af landet, fordi det vidner om, at et bredt udsnit af danskerne træder ind på sommerhusmarkedet, ligesom det ikke kun er de klassiske ferieområder, der får del i væksten, men derimod hele Danmark, siger Birgit Daetz.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.