Den dansk-ejede hotelkæde Comwell vil udvide sine nuværende 12 konference- og spa-hoteller med ekstra 400 værelser: Desuden skal der i Århus, Lund, Gøteborg og i København nybygges 4 hoteller med i alt 1.100 værelser frem til 2011.

Disse planer vil fordoble Comwells kapacitet fra de nuværende 1.500 værelser til 3.000 værelser.

Comwell ejer ikke selv hotellerne:

Comwell står som lejer- og driftsansvarlig, mens det forventes at projektudviklere og ejendomsselskaber vil udvikle og være ejere af selve bygningerne.

Hotellerne ejes af K/S- og ejendomsselskaber. Især Proark og Ejendomsinvests ejer Michael Kaa Andersen har kastet sin kærlighed på spa- og wellness-kæden og ejer eller er medejer af bla. Comwell-hotellerne i Snekkersten ved Helsingør, Klarskovgaard ved Korsør og Kellers Park ved Vejlefjord.

I Danmark har Comwell for øjeblikket hoteller i:

* Kellers Park ved Vejlefjord,
* Rebild,
* Kolding,
* Sønderborg,
* Middelfart,
* Sorø,
* Roskilde,
* Holte,
* Snekkersten
* Klarskovgaard, Korsør (tidligere Nordea Konferencecenter).

I Sverige

* Varbergs Kurort Hotell & Spa
* Aspenäs Herrgård.

Varbergs Kurort Hotell & Spa blev i 2005 kåret som “Europas Bedste Spa” og fik i 2006 endnu en pris: Sveriges bedste konferencehotel.

Væk med Norge

I Norge har har man droslet ned for aktiviteten fordi det 50% ejede Comwell Hankø ikke udviklede sig positivt.


Historie

Konferencecenter-konceptet blev med inspiration fra USA lanceret af kæden i Danmark i 1969 under navnet Scanticon.

I 1992 bragte selskabet spa-konceptet til Skandinavien.

I maj 2002 skiftede hele kæden navn til Comwell.

Comwell har 12 hoteller i Danmark og Sverige.


Comwells ejer

Comwell-kæden ejes af Birthe Christiansen, som er datter af investoren og bilforhandleren Nic. Christiansen, der grundlagde sin Kolding-baserede bilkoncern i 1967. Koncernen omsætter for 2 millairder kr.

Birthe Christiansen og hendes søster overtog i 2005 koncernens ejerselskaber Christiansen Holding A/S og Nic. Christiansen Invest fra faderen, den nu 91-årige Nic. Christansen.

I november 2006 købte Birthe Christiansen sin søster Karins aktieandele.

Aktiviteterne er delt i:

* Nic. Christiansen Holding A/S omfatter Hyundai Bil Import A/S, British Car Import A/S (Land Rover), Lada Danmark A/S, Unic Parts A/S, Terminalen A/S, og Vamdrup Klargøringscentral A/S.

* Nic. Christiansen Invest A/S er et investerings- og ejendomsselskab, der som den største investering har hotelkæden Comwell med en bestemmende ejerandel.

Bestyrelsen i Nic. Christiansen Invest A/S består af Nic. Christiansen (formand), Birthe Christiansen, og Jørn Elkjær-Holm (kendt fra det nu bortsolgte børsnoterede butikscenterselskab Foras fra slutningen af 90erne).


Yderligere information:

Comwell, Koncerndirektør Preben Nesager, Visbygade 16, 2100 København Ø, tel.45 41 00 33, www.comwell.com


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland