Forskere fra Lunds Universitet er i gang med at afprøve en elektrificeret vejstrækning, der skal gøre det muligt at oplade elbiler, mens de kører eller står stille på vejen.

Det banebrydende testanlæg er opført i Örtofta nær Lund og er 120 m lang. Teknikken skal kunne anvendes til både lastbiler, busser og personbiler og kan bruges såvel på landeveje som i bytrafikken.

Teknikken findes i 2 versioner. Én, hvor ladeskinnerne lægges på asfalten, og en anden, hvor ladeskinnerne bygges ind i vejbanen. De aktiveres en meter ad gangen, når et køretøj passerer eller står stille oven på skinnen, og strømmen sendes til bilens oplader gennem en aftager, der monteres under elbilen.

– Den teknik vi udvikler er først i verden med at fungere lige så godt på landevej som i byen. Samme teknik bliver brugt i bytrafikken og på landevej, stillestående og i bevægelse, siger Mats Alaküla, forsker på Lunds universitet i en pressemeddelelse.

Teknikken er nem at installere, da den kan fremstilles i 100 m lange sektioner med kun en strømtilslutning.

Allerede i 2018 skal bybusserne i den svenske by Mariestad vest for Stockholm bruge den nye teknik.

- I første omgang kommer vi til at lægge ladeskinnerne ved busholdepladserne, og derefter sigter vi efter elektrificering af nogle vejbaner i byen, fortæller Dan Zethraeus, som er projektleder på projektet og som har dannet selskabet Elonroad, der skal udbrede teknikken til kommercielt brug.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS