Karsten Thorsen er ny regionschef hos Kemp & Lauritzen i Teknikhus Midt- og Nordjylland. Her skal han drive den regionale indsats i forhold til virksomhedens mål om at være landets førende teknikvirksomhed.

Karsten Thorsen kommer fra Siemens DI, hvor han blandt andet har haft ansvaret for energiløsninger, teknisk support hos særlige storkunder, samt kundetilpassede produktløsninger. Han tiltrådte stillingen som regionschef hos Kemp & Lauritzen i Teknikhus Midt- og Nordjylland den 1. april 2021.

- Med Karsten ombord står vi styrket i forhold til, at vi vil være kundernes foretrukne teknikpartner i Midt- og Nordjylland. Det betyder, at vi hele tiden udvikler vores tværfaglige tilbud til kunderne, ligesom vi udruller nye digitale løsninger. Her kommer Karsten i samarbejde med sit team til at gøre en stor forskel, til gavn for vores kunder, siger Thomas Gjørup, der er direktør for Teknikhuse i Kemp & Lauritzen.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Gennem årene har virksomheden stået for en række af Danmarks største teknikopgaver – fra servicering af Storebæltsforbindelsen til udvikling af driftskoncepter for flere af Danmarks små og store erhvervsvirksomheder. Kemp & Lauritzen har udført tekniske totalløsninger til både private erhvervsdrivende og offentlige kunder i knap 140 år.

- Kemp & Lauritzen er kendt for sin tekniske tværfaglighed og evne til at sætte kunden i centrum. Den arbejdstilgang og særlige holdånd glæder jeg mig rigtig meget til at blive en del af, siger Karsten Thorsen.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning