Københavns tegnestue vil blandt andet sætte et endnu større aftryk på det tyske marked, hvor både byudviklingsopgaver og kulturbyggeri allerede fylder godt i ordrebogen.

Adept har for nyligt konstitueret arkitekt Camilla Klingenberg som administrerende direktør. Camilla Klingenberg er rekrutteret internt på tegnestuen for at finde den helt rigtige profil, der kan vokse med opgaven mens konkrete resultater og faglig forståelse følges ad, skriver tegnestuen i en pressemeddelelse.

Camilla Klingenberg har markeret sig som en skarp projektleder, der med et stort overblik og en tydelig tilstedeværelse allerede har formået at skabe resultater langt udover sin anciennitet. For Adepts partnere er hun derfor et helt naturligt valg til at varetage den vigtige post med målet om at styrke tegnestuens organisation, skriver tegnestuen videre.

- Med Camilla ved roret for tegnestuens administrative opgaver, kan vi frigive ressourcer til at fokusere endnu mere på den arkitektoniske udvikling. Det er et meget bevidst valg at vælge en kandidat som allerede kender tegnestuen så indgående som Camilla gør. I samarbejdet med Camilla er vi sikre på at møde stor forståelse for vores tegnestuekultur og arkitektur, men får også nye øjne på organisation og daglig drift. Vores rådgiveransvar bliver stadigt større, med opgaver som eksempelvis den nye arkitektskole i Aarhus, og det er derfor vigtigt for partnergruppen at fokusere endnu mere på at drive en sund forretning og at fastholde en organisation, som kan tilfredsstille en bred vifte af bygherrekrav, udtaler Martin Krogh, partner hos Adept.

VESTERBRO: De store projekter. Konferencen afholdes d. 26. maj 2020.

Konstitueringen af en administrerende direktør er et naturligt resultat af en lang række større projekter i Danmark og Tyskland. Det er et af tegnestuens mål at sætte et endnu større aftryk på det tyske marked, hvor både byudviklingsopgaver og kulturbyggeri allerede fylder godt i ordrebogen.

- Jeg er meget beæret over at have fået tilbuddet. Det er et stort skulderklap og en kæmpe motivationsfaktor for mig at få lov at vokse i rollen sammen med tegnestuen de kommende år. Jeg er drevet af et ønske om at gøre en forskel for virksomheden og dens medarbejdere, og ser frem til en ny arbejdsdag fyldt af administrative opgaver, strategier og nye målsætninger, udtaler Camilla Klingenberg.

Adept kom ud af 2018 med et bruttoresultat på 11,6 millioner kr., mens det ordinære resultat før skat lød på 1,7 millioner kr. Virksomheden havde per 31. december 2018 en egenkapital på 9,3 millioner kr.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked