Den får Esbjerg Kommune ny direktør for Teknik & Miljø. Den nye direktør spillede en central rolle i minksagen.

Byrådet i Esbjerg godkendte den 28. november 2022 ansættelsen af Henrik Studsgaard som ny direktør for Teknik & Miljø. Han vil fra den 1. januar 2023 eller snarest derefter komme til at stå i spidsen for Teknik & Miljø. Hans opsigelsesvarsel er under forhandling.

- Esbjerg Kommune griber tidens store udfordringer og muligheder med ambition og ønsket om at gøre en forskel lokalt, nationalt og internationalt, når det gælder bæredygtig udvikling, digitalisering og rammerne for det gode liv. Det er motiverende, og det glæder jeg mig til at blive en del af, siger Henrik Studsgaard.

Vejle: De store investeringer. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.

Henrik Studsgaard er jurist og har også en uddannelse som skov- og landsskabsingeniør samt en HD i finansiering og kreditvæsen. Bag sig har han flere toplederstillinger, og senest kommer Henrik Studsgaard fra et job som departementschef i Miljøministeriet gennem 10 år. Her blev han fritaget fra tjenesten i forbindelse med minksagen som følge af indstilling fra Medarbejder- og kompetencestyrelsen.

Henrik Studsgaard overtager posten som direktør for Teknik & Miljø fra Erik Jespersen, som den 1. oktober begyndte i et nyt direktørjob i Odense Kommune. I mellemtiden har kommunaldirektør Rikke Vestergaard fungeret som direktør for Teknik & Miljø.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. februar 2023.

- Jeg er sikker på, at Henrik Studsgaard sammen med de dygtige ledere og medarbejdere i Teknik & Miljø kan fortsætte den positive udvikling og være garanter for det gode samarbejde både på tværs i organisationen, med det politiske niveau og med vores vigtige samarbejdspartnere eksternt, siger kommunaldirektør Rikke Vestergaard.

Esbjerg Kommune strækker sig over et areal på 43,7 kvadratkilometer, og kommunen har knap 116.000 indbyggere. I selve Esbjerg by bor der 71.700 indbyggere. Byen er stort set ikke vokset i 40 år, og det skal en ny plan gøre noget ved.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.