Ny chef for Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune kommer fra en chefstilling i Billund Kommune.

Skanderborg Kommunes nye chef for Plan, Teknik og Miljø, Karen Margrete Høj Madsen, har flere års erfaring som kommunal leder inden for det tekniske område. Siden 2018 har hun været chef for By og Plan i Billund Kommune - undervejs har hun også været konstitueret direktør for Teknik og Miljø. Før det var hun afdelingsleder for området Projekter og Bæredygtighed i Aarhus Kommune.

- Med Karen Margrethe får vi en kompetent og ambitiøs chef med rigtig gode menneskelige egenskaber. Hun kender området godt fra sine tidligere stillinger, og hun vil være med til at videreudvikle området i en positiv retning. Vi får en person, der både har en sikker hånd i forhold til betjeningen af det politiske niveau og i forhold til at sikre trivsel og udvikling blandt ledere og medarbejdere, siger direktør Frederik Gammelgaard.

Jylland: De nye brandkrav 2020, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 3. marts 2022.

Det er især Skanderborg Kommunes ambitioner på klimaområdet og store fokus på borgerinddragelse, der har fået Karen Margrete Høj Madsen til at rette interessen mod Skanderborg.

- Bæredygtighed og klima har altid stået mit hjerte meget nært. Det stærke fokus i Skanderborg Kommune på netop den dagsorden er en af grundene til, at det her er mit ønskejob. Som chef i spidsen for hele plan, teknik og miljø-området er der gode muligheder for at rykke på den grønne dagsorden og arbejde bredt sammen med andre om at skabe rammerne for det gode liv både i byen og på landet. Jeg glæder mig til samarbejdet både med de mange dygtige medarbejdere og chefkolleger, med det nyvalgte Byråd og med borgere og virksomheder i Skanderborg Kommune, siger den kommende chef.

Karen Margrete Høj Madsen er 43 år og bor med familien i Østbirk. Hun er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og har siden taget en MBA fra Aarhus Universitet.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS