1927 Estate og DN Group har i fællesskab udviklet et helt nyt projekt ved Lystrupvej, hvor der over de kommende par år bliver opført omkring 500 boliger samt supermarked. Byggeriet af et nyt, 53.000 kvm stort boligprojekt, Risskov Engpark, står nu foran officiel byggestart torsdag den 8. december 2016.

Byggerierne opføres på en grund i Aarhusforstaden Risskov, der tidligere har huset lager og kontorejendomme. Projektet har været flere år undervejs, og nu har projektudviklerne 1927 Estate fra Aarhus og DN Group fra Kolding i fællesskab udviklet hele bydelen. Arkitema Architects har tegnet projektet.

Nogle etaper er solgt som investeringsejendomme til forskellige investorer, andre dele opføres som ejerboliger fra starten, og endnu en etape udvikles af en 3. lokal projektudvikler. Der bliver tale om både rækkehuse og etageboliger fra 2 til 5 etager.

NB! Jylland: Udstykning og ejendomsdannelse. Seminaret afholdes d. 8. juni 2017.

- Der bliver noget for enhver smag. Både små studieboliger, lidt større delelejligheder samt familieboliger op til 4 værelser, så beboersammensætningen bliver blandet, og der skal nok blive rift om den spændende beliggenhed, siger direktør Peter Skaaning Jørgensen fra 1927 Estate.

Den første blok med i alt 37 ejerlejligheder udbydes til salg i øjeblikket, og her er de 32 boliger allerede solgt.

DN Group har både været med til at udvikle det samlede projekt, og virksomhedens underafdeling, DN Construction, er desuden bygherre og entreprenør på nogle af etaperne.

NB! Aarhus investerer 81 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 1. marts 2017.

- Vi har haft et virkeligt godt samarbejde med 1927 Estate og den øvrige investorgruppe. Forberedelserne har været meget grundige, og derfor forventer vi en smidig og hurtig byggeproces, så de første boliger forventes indflytningsklar allerede i løbet af sommeren 2017 og derefter etapevis frem til ultimo 2018, siger salgs- og udviklingsdirektør Henrik S. Nielsen, DN Construction.

Peter Skaaning Jørgensen tilføjer, at der er tale om attraktiv arkitektur, og så er der kræset for detaljerne med materialevalg i høj kvalitet.

- For eksempel er altanerne lavet af galvaniseret stål og sikkerhedsglas, siger han.

NB! Jylland: Certificering - nye krav i Byggeloven. Konferencen afholdes d. 7. marts 2017.

Arkitema har tegnet boligprojektet. De store lejligheder, der lige nu udbydes, har gennemgående lysindfald samt både en øst- og vestvendt altan. Bebyggelsen kommer til at fremstå i en kombination af murværk, tegl, beton, natursten, træ, stål og glas. De varierende facadeudtryk skal bidrage til et levende og varieret gårdrum med grønne områder.

- Vi er 6 kilometer fra centrum, i gåafstand til engsøen og forholdsvis tæt ved strand og skov, så beliggenheden fejler bestemt ikke noget her. Samtidig er timingen også perfekt i forhold til åbningen af letbanen i 2017, der får et trinbræt ved Thorsøvej kun cirka 300 meter fra Risskov Engpark, fortæller Henrik S. Nielsen.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND