Snart styrker Blade Test Centre, også kaldet BLAEST, sin position som en af verdens førende aktører inden for test af vindmøllevinger med en helt ny og knapt 5.000 kvm stor testhal på Aalborg Havn i Aalborg Øst. Bygningsentreprisen har været i EU-udbud, og den nye testhal ventes at stå klar allerede i januar 2020.

Snart skal endnu flere vindmøllevinger stå sin styrkeprøve på Aalborg havn. Det står klart efter, at Aalborg Havn A/S har indgået en aftale med testcenteret BLAEST om en ny, stor testhal i Aalborg Øst, der skal opføres på et areal ved siden af virksomhedens eksisterende testcenter. Arealet er ejet af Aalborg Havn, men udlejet til datterselskabet NTC Ejendom, der er bygherre på projektet.

Den nye testhal får til formål at imødegå den stigende efterspørgsel på vingetest, som de senere års intensiverede fokus på vindenergi har medført. Beslutningen om etableringen af den nye testhal er truffet, eftersom BLAEST netop har indgået en aftale med den danske vindmølleproducent Vestas med et omfang, der kommer til at udnytte den nye testhals fulde kapacitet.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 21. januar 2020.

- Det går for alvor stærkt i vindmøllebranchen, ikke mindst inden for udvikling af nye vinger. Den store priskonkurrence mellem producenterne medfører blandt andet øget udvikling af nye vingetyper til mere effektive møller med større rotorer, som kan bidrage til at reducere prisen per produceret kilowatt-time. Øget testkapacitet er afgørende for, at vi fortsat kan være førende inden for vingetest og holde snuden i vækstsporet. Vi er derfor rigtig glade for, at vi er blevet enige med Aalborg Havn om etableringen af den nye og moderne testhal, som fordobler vores kapacitet og giver os mulighed for at indgå et tættere samarbejde med Vestas om vingetests, siger Erik Steen Jensen, administrerende direktør i BLAEST.

Udvidelsen betyder også, at BLAEST står overfor en markant vækst i antallet af medarbejdere. BLAEST beskæftiger i øjeblikket 22 medarbejdere, som primært er ingeniører og teknikere, og dette tal forventes som følge af udvidelserne at stige til cirka 35 i løbet af det kommende år. BLAEST vil dermed blive verdens suverænt største uafhængige testcenter for vindmøllevinger.

Entreprisen på den nye testhal har her i foråret været i EU-udbud, og det blev vundet af Aalborgfirmaet M. Thomsen Støtt. Aalborg. Forventet ibrugtagelse er allerede i januar 2020.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter