På grunden på Rosendalsvej i Nørre Snede bygges og sælges nu 26 velindrettede ejerlejligheder. Lejlighederne opføres som 2 punkthuse hver med 4 etager og åbne arealer omkring husene.

Første spadestik til Nama Parken i Nørre Snede forventes at blive taget i august/september 2019, og der vil dermed være forventet indflytning i sommeren/efteråret 2020. Mange af boligerne er afsat på forhånd, og der er fortsat en række lejligheder til salg med 1 eller 2 soveværelser og gode store opholdsrum.

Bebyggelsen bliver opført som lavenergibyggeri med lave varmeudgifter til følge. Inventar i køkken og bad leveres fra Designa, og der er fleksibilitet omkring ønsker til indretningen.

Det er EDC Nørre Snede i samarbejde med EDC Projekt Poul Erik Bech, der varetager salget af boligerne, og her har man oplevet en stor interesse fra lokale.  Ejendomsmægler Tinne Lambertsen fortæller, at det velplacerede projekt længe har været efterspurgt lokalt i Nørre Snede, og mange ønsker at målrette deres boligsalg efter mulighederne for at kunne flytte ind i Nama Parken.

NB! Horsens: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2020.

- En beliggenhed midt i byen med mulighed for at komme lidt i højden er altid populær. Nu kan vi tilbyde nyopførte boliger i kvalitetsmaterialer og med høj komfort, så det er oplagt, at vi får mange interesserede kunder. Noget af det, som lokker, er muligheden for at flytte ind i noget nyt uden behov for vedligeholdelse og samtidig i en lejlighed i en elevatorejendom, siger Tinne Lambertsen.

Hun fortæller, at mange ser Nama Parken som en mulighed for at få en bolig, de kan blive i mange år ud i fremtiden. Hun lægger også vægt på, at det er et lokalt forankret projekt.

- Vi er hos EDC glade for at være valgt som mægler på sagen, så vi nu kan tilbyde vores kunder en kvalitetslejlighed midt i Nørre Snede, siger hun.

Bag projektet står Nørre Snede Byinvest, som er etableret og drives af lokale borgere. Totalentreprenør på projektet er den lokale virksomhed EMR Murer & Entreprenør.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS