Siden 1825 har Holmegaard Glasværk ligget på kanten af Holmegaard Mose i Næstved. Den 10. november bliver første spadestik taget til en genåbning af glasværket som Danmarks største museum for design og kunsthåndværk.

Det gamle glasværk lukkede og slukkede for 10 år siden. Nu bliver fabriksbygningerne, industriområdet og Danmarks største højmose genoplivet som nyt omdrejningspunkt for formidling, uddannelse, erhverv og familieoplevelser med fokus på historie, design og kunsthåndværk.

Den 10. november byder Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark velkommen til folkefest og rundvisning i det særlige kulturmiljø, der udgør glasværket. Det er samtidig også dagen, hvor glasværket får nyt navn.

- Holmegaard er en del af Næstveds DNA. Nu rejser vi det igen med respekt for historien og de stolte håndværkstraditioner, og jeg er sikker på, at det bliver en magnet for kreativ udvikling og for mange forskellige typer arbejdspladser. I Næstved Kommune har vi arbejdet målrettet for at denne her dag skulle komme, og byrådet har prioriteret Holmegaard økonomisk. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle, der har troet på Det ny Holmegaard og som har støttet, sådan at vi nu igen kan tænde lyset i Danmarks smukkeste fyrtårn af glas, lyder det fra Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved Kommune.

NB! Næstved: De store projekter. Konferencen afholdes d. 14. maj 2019.

- Med projektet markerer Museum Sydøstdanmark, at vi tænker længere end at berige os alle sammen med relevant historisk viden, men også skaber reelle værdikæder både lokalt og nationalt. Det ny Holmegaard skaber således lokal vækst inden for handel, erhverv og turisme og grobund for national vækst med nye design og kunsthåndværk, siger Torben Nielsen, bestyrelsesformand for Museum Sydøstdanmark og Ny Holmegaard Fonden.

Det gamle Holmegaard glasværk bliver transformeret i løbet af de næste 2 år. Realdania støtter ombygningsprocessen med 35 millioner kr.

- Bygningerne, industriområdet og den omgivende højmose vil i fremtiden være kilde til læring, oplevelser og inspiration for mennesker i alle aldre. Projektet er et rigtig godt eksempel på, hvordan man med historien i ryggen kan puste nyt liv i et område og en bygningsarv til gavn for alle mennesker. Vi glæder os til at følge projektet i den kommende fase, siger Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania.

Holmegaard Glasværk har haft en stor betydning gennem tiden. Både for lokalområdet, for hele Danmark og ude i den store verden. Der har derfor længe været et ønske om at genoplive og videreføre det enestående kulturhistoriske område i en moderne udgave, som igen kan markere sig nationalt og internationalt. Glasværket genåbner i sin nye version i 2020.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS