I det store Ørestadsbyggeri "UN17 Village" har brugen af ny teknologi betydet markant mere dags- og sollys i lejlighederne samt bedre udsigt. Ejendomsvirksomheden NREP står bag projektet og vil med et nyt partnerskab øge sin brug af kunstig intelligens i danske udviklingsprojekter.

UN17 Village består af 5 selvstændige ejendomme med over 500 selvstændige boliger på et samlet areal på 35.000 kvm. Som et af verdens første byggerier vil bebyggelsen integrere alle FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål i et og samme projekt. Verdensmålene stiller blandt andet krav til livskvaliteten for de mennesker, der kommer til at bo i ejendommene, og til det hører adgang til dagslys og udsigt.

Med brug af Spacemaker, en ny teknologi baseret på kunstig intelligens, har den danske ejendomsvirksomhed og ejer af UN17 Village, NREP, kunnet justere på den oprindelige bygningsplan, så boliger, der stod til at få under en times daglig sol, nu får væsentligt flere timer. Og samtidig er nogle facader rykket, så der ikke kun blev plads til flere boliger i byggeriet, men de får også en bedre udsigt end i det oprindelige design.

- UN17 skal udvikles til at give beboerne de bedst mulige bolig-vilkår, og derfor valgte vi at bruge Spacemakers værktøj til at løbe de eksisterende data igennem og komme med alternative bud på det optimale design. Det tog kun kort tid, og i løbet af få dage havde vi analyseret og godkendt de ændringer, der var nødvendige for at skabe størst mulig livskvalitet for beboerne, siger NREPs administrerende direktør Claus Mathisen.

I takt med at presset på storbyerne vokser i form af flere indbyggere og tættere bebyggelse, øges udfordringen for at udnytte arealerne bedst muligt og sikre optimale lysforhold for beboerne. Og for NREP er det naturligt at benytte sig af digitale værktøjer til at udvikle de bedst mulige byggerier for de kommende beboere.

- Vi ønsker at gå foran med digitale løsninger inden for ejendomsbranchen, som traditionelt har manglet innovativ tænkning. Vi var blandt de første, der så mulighederne i Spacemakers teknologi og valgte tidligt at gå ind med en strategisk investering i virksomheden. Nu er Spacemaker solgt videre til den amerikanske tech-virksomhed Autodesk, og vi er i stedet de første til at indgå i et partnerskab, hvor vi på tværs af nordiske lande kan benytte teknologiens muligheder i vores projekter og dermed øge kvaliteten af vores løsninger, siger Claus Mathisen.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

Carl Christensen, der er CTO og medstifter af Spacemaker, er glad for de foreløbige erfaringer fra samarbejdet med NREP.

 -Vores teknologi har givet NREP mulighed for at hurtigt at kunne analysere arkitekternes oplæg og udarbejde forbedrede forslag til bygningernes volume samtidig med, at der tages højde for faktorer som støj, sol- og dagslys. Udviklingen af morgendagens boligmiljøer i byerne kræver både kreativitet og digitale data for at give det bedste resultat, siger Carl Christensen.

Spacemaker blev grundlagt i 2016 ud fra ambitionen om at bidrage til at bygge bedre og mere bæredygtige byer.

Spacemaker er en it-platform, der kan anvendes i de tidligste faser af ejendomsudviklingen ved at kombinere cloudbaserede beregninger med kunstig intelligens for at give brugerne mulighed for at opnå størst mulig livskvalitet i tætte boligbyggerier. Arkitekter, boligudviklere og ejendomsudviklere kan udvikle optimale forslag for et område baseret på de reelle fysiske forhold og begrænsninger, regler og lokale ønsker.

Spacemaker er i dag vokset til over 100 ansatte og modtog i juni 2019 en serie A-finansiering på godt 150 millioner kr. fra investeringsselskaberne Atomico og Northzone. I november 2020 blev Spacemaker opkøbt af det amerikanske software-selskab Autodesk.

Fra hovedkontoret i Oslo har virksomheden udvidet internationalt med kontorer i Barcelona, Stockholm, Göteborg, Paris og på MIT i Boston. Spacemaker er partner for flere store ejendomsudviklgere i Europa som Bouygues, NREP, JM, OBOS og AF Gruppen, og vandt den norske byggebranches innovationspris.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning