Den norske prisvindende arkitekt Reiulf Ramstad skal slå stregerne til det kommende nationale videns- og inspirationscenter Kornets Hus. Centret skal opføres ved Hjørring, og efter planen vil det stå klar til åbning i begyndelsen af 2019.

Det var en enig - og synligt stolt - bestyrelse og bedømmelsesudvalg, der netop har peget på den norske arkitekt Reiulf Ramstad som vinder af arkitektkonkurrencen om Kornets Hus - et nationalt videns- og inspirationscenter om korn og madkultur, som skal bygges syv kilometer syd for Hjørring.

- Vi er blevet præsenteret for en række meget flotte bud på projektet, men vi er ikke i tvivl om, at Reiulf Ramstad Arkitekters skitseforslag på bedste vis harmonerer med de tanker og visioner, som ligger bag etableringen af Kornets Hus, siger Lars Autrup, formand for Bygningsfonden Kornets Hus og projektleder i Realdania.

Huset er tegnet med tydelig reference til det klassiske danske gårdbyggeri og traditionelle bageovne.  Og det peger med sit enkle materialevalg tydeligt i samme retning som det korn, der bliver livsnerven i husets aktiviteter.

- Jeg er meget begejstret for Reiulf Ramstad Arkitekters projekt, som jeg synes passer helt perfekt til de idealer om enkelhed og kvalitet, som jeg vægter højt ved kornet som råvare, og som vi brænder for at gøre de besøgende i Kornets Hus klogere på, fortæller Jørn Ussing Larsen, som er idémanden bag projektet.

NB! Frederikshavn investerer 7 milliarder i byudvikling. Afholdes d. 22. juni 2017.

Reiulf Ramstad Arkitekter er et af Norges mest anerkendte arkitektfirmaer, og er blandt andet flere gange nomineret til den prestigefyldte Mies van der Rohe Award - arkitekturens svar på en Oscar. Kornets Hus bliver samtidig et af tegnestuens første byggerier i Danmark, og det glæder i særlig grad Reiulf Ramstad.

- Danmark er både et stort landbrugsland og en af arkitekturens absolutte sværvægternationer, så at få lov til at sætte det arkitektoniske aftryk på et videns- og oplevelsescenter om dansk landbrugs vigtigste afgrøde er naturligvis en kæmpemæssig ære og mulighed for os, fortæller en synligt tilfreds Reiulf Ramstad.

Kornets Hus, som forventes at åbne i begyndelsen af 2019, bliver et nationalt videns- og inspirationscenter om korn, ernæring og madkultur. Ud over kursuslokaler vil huset rumme formidlingsaktiviteter, skoletjeneste, bageri, køkken og café med butik. Arealerne uden om huset vil også blive inddraget i centrets aktiviteter og formidling.

Kornets Hus bliver en ny attraktion i Nordjylland og henvender sig til turister, foreninger og andre besøgende. Derudover også til uddannelsesinstitutioner og professionelle som kokke, bagere og kantineledere, som centret vil udbyde særlige kurser til, der sætter fokus på korn som råvare i sund ernæring. Bag projektet står Foreningen Kornets Hus i partnerskab med blandt andet Hjørring Kommune, Nordea-fonden, Holkegård Fonden, ENV-fonden, LAG Nord og Realdania.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032