Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune har netop vedtaget en lokalplan for ejendommen Furesøkolonien i Bistrup, hvor der skal opføres 22 nye boliger.

Ejendommen på Bistrupvej 137 i Birkerød har blandt andet været været anvendt til mejeri og sidst til institutionsformål af Københavns Kommune. Dog har ejendommen ikke været anvendt de sidste par år, hvilket bygningerne i dag bærer præg af.

Nu skal den anvendes til et bofællesskab bestående af henholdsvis lejligheder og rækkehuse/klyngehuse – i alt 22 nye boliger. Huset vil desuden indeholde fælleskøkken, værksted, opholds-/spiserum samt gæsteværelser.

- Jeg glæder mig til, at området udvikles, og ejendommen får nyt liv med nye, moderne boliger til både børnefamilier og ældre, siger hun. Og ikke mindst at der bliver tale om et bofællesskab. Samtidig er det også vigtigt for mig, at udbygningen netop sker med respekt for de eksisterende bevaringsværdige bygninger og områdets karakter, siger formand for Byplanudvalget i Rudersdal, Anne Christiansen fra Lokallisten.

Også fra ejerkredsen bliver der set frem til, at projektet kan gennemføres.

- Vi ser frem til at gennemføre projektet og begynde byggeriet af de 22 boliger, som både henvender sig til børnefamilier og seniorer, fortæller Mads Bødtcher-Hansen, den ene af ejendommens ejere.

SENIOR-boliger og seniorkollektiver - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. oktober 2020.

- Der har været stor interesse for projektet, og flere har allerede skrevet til os for at blive skrevet op til en bolig, og det er vi naturligvis meget glade for, siger han.

Lokalplanen, der sætter rammen for bebyggelse på stedet, er vedtaget efter at have været i høring og drøftet på et borgermøde i januar.

Høringssvarene har især gået på bekymring over, at der kan bygges i 2 etager. Borgerne bag indsigelserne mener, det vil medføre indbliksgener for naboejendommene og er et brud med områdets karakter.

Hertil har Rudersdal Kommune svaret, at kun en mindre del af det kommende byggeri kan opføres i 2 etager, da bebyggelsesprocenten højest må være 25. Begrænsninger i det fri udsyn vil dermed være minimale.

Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at hovedhuset og de 2 længer ikke må nedrives, da de i Kommuneplan 2017 er udpeget som bevaringsværdige med en høj bevaringsværdi.

Hovedhuset på cirka 360 kvm + kælder er sammen med den ene længe opført i 1913. Den anden længe er opført i 1927. Efterfølgende er der opført flere småbygninger på grunden, som forventes nedrevet i forbindelse med opførelse af de nye bygninger.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter