Ejendommen er på i alt 7.194 kvm og blev opført som en industribygning i 1959. Bygningen huser et kontorhotel

CapMan Real Estate II Fund har erhvervet en detail- og kontorejendom med udviklingspotentiale fra Chris Invest. Ejendommen er på i alt 7.194 kvm og blev opført som en industribygning i 1959. I dag huser ejendommen foruden detail blandt andet kontorhotellet Ordnung med 160 arbejdspladser.

Ejendommen på Gammel Køge Landevej 84 i Valby ligger ved siden af det 160.000 kvm store udviklingsområde, Grønttorvet. I 2021 vil området omfatte 2.000 boliger og 30.000 kvm kontor- og butiksareal. En ny metrostation åbnes i området i 2024, kun få minutters gang fra ejendommen.

NB! Lejeforhøjelser - status, erfaringer og nye regler. Kurset afholdes d. 3. december 2019.

- Ejendommen har et betydeligt udviklingspotentiale og en fremragende beliggenhed ved indgangen til Grønttorvet. Vores strategi er at ombygge ejendommen til moderne detail og kontor samtidig med at vi respekterer og bevarer store dele af bygningens gamle arkitektur. Vi har allerede og agter fremadrettet at foretage lignende investeringer i ældre detail- og kontorejendomme med udviklingspotentiale, kommenterer Peter Gill, investeringsdirektør hos CapMan Real Estate.

Ejendommen er den 15. erhvervelse af Nordic Real Estate II-fonden, der blev rejst i 2017. Fonden fokuserer primært på at investere i kontor-, detail- og boligejendomme beliggende i etablerede markeder i større nordiske byer.

Ifølge tinglysningen blev ejendommen sidst handlet i slutningen af 2009 for 70 millioner kr.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

HLM Management har hjulpet CapMan Real Estate med denne aftale og vil også arbejde på sagen fremover.

CapMan Real Estate har i dag 38 fagfolk inden for investering, kapitalforvaltning og ejendomsadministration. CapMans nuværende ejendomme under forvaltning ligger på omkring 19 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND