Ejendomskoncernen Nordicoms omsætning faldt fra 297 millioner kr. i 1. halvår 2014 til 84 millioner kr. i 1. halvår 2015. Selskabet kan ikke garantere fortsat drift fra den 1. januar 2016.

Ejendomskoncernen Nordicom leverede i 1. halvår 2015 et resultat før værdireguleringer og skat (EBVAT) på 8,4 millioner kr., hvor det i 1. halvår 2014 lød på 25,5 millioner kr.

Selskabet kæmper med en bankaftale, som løbende fornyes hvert halve år, og der er usikkerhed om den fremtidige drift.

- Såfremt det i 2. halvår 2015 ikke lykkes at opnå aftaler, som medfører en reetablering af egenkapitalen, eller der findes en anden form for løsning, vil Nordicoms fortsatte drift være betinget af, at der på anden måde opnås nye aftaler om koncernens finansiering, således at der sikres et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til at gennemføre koncernens drift, skriver selskabet i halvårsrapporten.

NB! Nye Momsregler for bygninger og grunde. Seminaret afholdes d. 4. november 2015.

- Der er således usikkerhed om koncernens fortsatte drift fra og med 1. januar 2016, eller et evt. tidligere tidspunkt, såfremt Nordicoms finansielle kreditorer opsiger bankaftalen. I tilfælde af at bestræbelserne om en restrukturering mislykkes, vil det i høj grad være op til koncernens finansielle kreditorer at træffe afgørelse om Nordicoms fremtid, herunder afklare om der mellem de involverede parter er opbakning til at skabe en løsning, der sikrer koncernens fortsatte drift på såvel kort som langt sigt, lyder det videre.

Koncernens egenkapital lød den 30. juni 2015 på -116,4 millioner kr. Tomgangsprocenten (opgjort efter lejeværdi) for selskabets strategiske ejendomme udgjorde i 1. halvår 2015 11,7 procent mod 13,1 procent i 1. halvår 2014.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked