I Køge fik 5 nyopførte boligblokke med i alt 63 lejligheder i Køge nye ejere ved årsskiftet. Handlen var formidlet af Nordicals, som kan registrere stor investorinteresse for sjællandske boligejendomme.

De 63 nyopførte lejligheder i bebyggelsen Ravnsborghave på Vordingborgvej blot en kilometer syd for centrum i Køge skiftede ejere ved årsskiftet. Den samlede handel beløber sig til knap 200 mio. kr. og blev formidlet af Nordicals Sjælland.

- Vi solgte op til årsskiftet alle 5 boligblokke i Ravnsborghave, fordelt på 3 private investorer – 1 fra Køge og 2 fra hovedstadsområdet. Der var meget stor interesse, og det oplever vi løbende for velbeliggende boligejendomme i de større byer på Sjælland. Mange private investorer, ofte fra lokalområdet, vil gerne investere 20-50 millioner kr. i boligejendomme med god beliggenhed og stabilt afkast, siger Kenneth Hansen, partner i Nordicals Sjælland med afdelinger i Køge, Næstved, Roskilde og Slagelse.

Lagerbeskatning af fast ejendom. Kurset afholdes den 5. maj 2021.

Sælger er den sydsjællandske ejendomsudvikler Kiss Development, som har opført Ravnsborghave og er i gang med flere andre boligprojekter på Sjælland.

Handlen foregik off-market, og Nordicals Sjælland kontaktede en række mulige investorer i sit kontaktnet.

Nordicals er med 170 ansatte og 23 erhvervscentre en af landets allerstørste erhvervsmæglere og samarbejder internationalt med britiske Savills.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS