Med den aktuelle oliepris kunne man antage, at Nicon har fortrudt, at man i 2013 etablerede sig på Esbjerg Havn og i 2015 udvidede med byggeriet af 1.000 kvm produktion, 400 kvm administration og 400 kvm lager på Sperlingvej. Men det er langt fra tilfældet.

Den nordjyske producent af aluminiums- og stålkonstruktioner, Nicon Industries, rykkede i 2013 ind i Esbjerg for at komme tættere på eksisterende og hente nye kunder, blandt andre rederier med installationsfartøjer til vindmølleprojekter samt olie- og gasindustrien. Trods den lave oliepris har man ikke fortrudt, at man etablerede sig i den sydvestjyske energimetropol.

- Når man som virksomhed er i stand til at præstere beskedne sorte tal på bundlinjen i en vanskelig periode, må det kunne blive til noget større, og Esbjerg er det rigtige sted at være. Det er der, vi vil investere og udvide, og vi har allerede planer ud over den 2-cifrede millioninvestering fra i fjor, siger Nicons ejer og administrerende direktør, Anders Hecht-Pedersen.

NB! ESBJERG investerer 24 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2016.

Mens staben i hjembyen Frederikshavn er skåret til med omkring 25 arbejdspladser, så Nicon nu samlet beskæftiger 50 medarbejdere, er de 15 medarbejdere i Esbjerg sluppet mere skadesløse.

- Det har været en turbulent periode for alle, men vi føler, at vi er kommet fornuftigt igennem den, især i Esbjerg, hvor aktiviteten inden for vores forretningsområder er noget større, end vi er vant til i Frederikshavn. Vi har erkendt, at det er et andet marked, vi arbejder i med den lavere oliepris, og derfor forsøger vi at være tættere på kunderne og også servicere dem med små opgaver. Vi har endog også leveret bygningsstål til et projekt i Esbjerg, siger Anders Hecht-Pedersen.

Da Nicon fremlagde planer om at investere i Esbjerg, blev ledelsen inviteret på kaffe hos borgmester Johnny Søtrup, der blandt andet fortalte om den taskforce, kommunen stiller til rådighed for nye virksomheder i kommunen.

NB! Fremtidsplaner for Fredericia 2017-2025. Konferencen afholdes d. 3. november 2016.

- Det er vigtigt, at man føler sig velkommen, både hos kommunen, erhvervsrådet og andre interessenter. Det synes jeg i høj grad, vi har følt os. Det var en fornøjelse at blive budt inden for til en snak om vore planer, og alle parter var meget professionelle i deres tilgang til vores etablering. Var der behov for, at noget skulle foregå hurtigt, blev der speedet op for processen, og der blev lyttet til os, siger Anders Hecht-Pedersen.

Han betoner vigtigheden af, at der ikke mindst i en tid, da olien ikke flyder så let, er behov for at fastholde et dynamisk erhvervsmiljø, der kan tiltrække flere nye virksomheder.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032