Efter knap 2 års intensivt arbejde er nemlig.com nu endelig klar til at åbne sit nye, energieffektive varehus i Aarhus på 32.000 kvm. Dermed råder nemlig.com nu over de 2 største varehuse i Danmark dedikeret til at sælge dagligvarer online. Et i øst og et i vest.

Ifølge Nemlig.com vil tiden fra bestilling til levering bliver markant nedbragt for kunderne, og i de kommende uger vil leveringsområdet i Jylland gradvist blive udvidet. Det er konsekvensen af åbningen af det 32.000 kvm store varehus i Aarhus.

- Vi er sikre på, at hovedparten af danskerne vil købe deres dagligvarer online i fremtiden og derfor er denne udvidelse i Vestdanmark et helt naturligt skridt. Vi glæder os meget til at tilbyde bedre service med flere leveringstider og mulighed for bestilling og levering samme dag flere steder, siger stifter og administrerende direktør i Nemlig.com, Stefan Plenge.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. januar 2023.

Varehuset udmærker sig også ved flere bæredygtige løsninger, der har været et gennemgående tema under opførelsen. Varehuset bruger eksempelvis overskudsvarmen fra kølerummene til at opvarme kontorerne, ligesom der er forberedt el-ladestandere ved alle parkeringspladser.

Ligeledes kommer al strøm til varehuset fra Nordeuropas største solcellepark i Holstebro, som er etableret af Heartland-koncernen. Varehuset ejes af Heartland-koncernen, der også er storinvestor i Nemlig.com.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter