Østre Landsret har idømt 2 ledende medarbejdere bøder på hver 125.000 kr., mens nedrivervirksomhed får en bøde på 5 millioner kr. for at udveksle priser med konkurrenter.

Østre Landsret har idømt nedrivningsvirksomheden CMP Nedrivning en bøde på 5 millioner kr. for at udveksle priser med konkurrenter. Desuden får 2 ledende medarbejdere bøder på hver 125.000 kr. Den ene medarbejder blev dømt for at have deltaget i alle 11 forhold, mens den anden medarbejder deltog i 5 af forholdene. Med dommen stadfæster landsretten dommen fra Retten i Hillerød.

- Retten slår fast, at det var i strid med konkurrenceloven, da CMP Nedrivning udvekslede priser med konkurrenter på forskellige nedrivningsopgaver, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Bitten Thorgaard Sørensen i en pressemeddelelse.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 26. november 2019.

- Udveksling af priser mellem konkurrenter underminerer konkurrencen og fører kunderne bag lyset. Koordineringen i den pågældende sag kan have betydet, at både private og offentlige bygherrer har betalt højere priser og modtaget dårlige service på deres nedrivningsopgaver, uddyber hun.

Overtrædelserne er sket i forbindelse med nedrivningsopgaver for både offentlige og private kunder med primær placering i Nordsjælland og København.

Sagen mod CMP Nedrivning er en del af et sagskompleks, som omfatter 8 virksomheder i nedrivningsbranchen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretog i efteråret 2015 uanmeldte kontrolbesøg og blandt andet på baggrund af materialet herfra, blev der sidenhen rejst tiltale.

NB! Etablering af elevator i eksisterende ejendomme. Konferencen afholdes d. 17. juni 2020.

Efter de indledende undersøgelser anmeldte Konkurrencerådet i april 2016 sagen mod CMP Nedrivning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Efter dommen mod CMP Nedrivning er der i alt idømt eller vedtaget bøder for 16,4 millioner kr. i sagskomplekset. Heraf udgør personlige bøder 1,7 millioner kr.

I forhold til de såkaldte lånepriser skriver Østre Landsret blandt andet i dommen:

”Landsretten tiltræder, at en sådan adfærd er udtryk for en samordnet praksis, der har haft til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med afgivelse af konkrete bud, og at dette har stået klart for de tiltalte.”

I 11 tilfælde har CMP Nedrivning i perioden fra september 2011 til oktober 2013 koordineret tilbud med konkurrenter. Det afgjorde Retten i Hillerød i februar 2019, og Østre Landsret har nu stadfæstet dommen.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder