Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning styrker MOE inden for industribyggeri, energiplanlægning og bygherrerådgivning. Muligheden for udvikling og vækst i begge virksomheder er baggrunden for at de 2 firmaer går sammen. Lars Lindgaards base i Hinnerup skiftes i løbet af 2018 ud med adresse i Aarhus.

Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning bliver en del af MOE koncernen med over 700 medarbejdere i Danmark og Norge. Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning er specialister inden for energiplanlægning og bygherrerådgivning og har et stærkt netværk til kunder inden for industrisektoren.

Med købet af Lars Lindgaard udvider MOE sin pallette af kompetencer inden for industrirådgivning, og styrker rådgivningsbenet i den jyske del af virksomheden.

- Opbygning af flere rådgivningsydelser er en del af vores strategi. Rådgivningsydelser er i vækst og inden for industriområdet er Lars Lindgaard det helt rigtige match for os. Den lokale tilstedeværelse er af stor betydning for udviklingen af MOE. Vi er geografisk organiseret og det lokale kendskab og nærheden til kunderne, er af stor betydning for, at vi kan udvikle forretningen og tiltrække dygtige medarbejdere. Vi ser frem til at vækste yderligere i Jylland sammen med Lars Lindgaard, og til at byde medarbejderne velkommen i MOE familien, udtaler administrerende direktør i MOE, Christian Listov-Saabye.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 8. marts 2018.

Samles i Aarhus
Lars Lindgaards base i Hinnerup skiftes i løbet af 2018 ud med adresse i Aarhus, nærmere betegnet i pakhusene på Aarhus Ø, hvor MOEs Aarhus kontor med 90 medarbejdere har til huse.

- Sammen med Lars Lindgaard har vi et et stærkt afsæt for at opnå flere, store og komplekse projekter, særligt inden for industrien i hele Danmark. Samtidig kan vi fremover tilbyde kunderne et bredere ekspertisefelt inden for industriområdet, og skabe de bedste udviklingsmuligheder for vores medarbejdere - og dermed en mere attraktiv arbejdsplads, udtaler en tilfreds divisionschef for MOE | Aarhus, Lars Hulsbæk.

MOE har en solid platform med 6 kontorer i Danmark og et datterselskab i Norge. Forretningsområderne er Byggeri, Infrastruktur og Energi & Industri.

- Den fortsatte udvikling af Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning er nu sikret, og vi ser frem til at blive en integreret del af MOE, som vi kender som en yderst professionel virksomhed med høj faglighed og en stærk firmakultur, udtaler Lars Lindgaard.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens