Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt har besluttet, at den nye bekendtgørelse, der handler om markedsføring og salg af vandhaner og andre byggevarer i kontakt med drikkevand skal have et fornyet eftersyn.

Bekendtgørelsen trådte i kraft i starten af juli 2016 for at afhjælpe de problemer, der i flere år har været med den danske godkendelsesordning for håndtering af byggevarer i kontakt med drikkevand – den såkaldte GDV-ordning.

GDV-ordningen blev indført i 2013, og lige siden har der været problemer med at få ordningen til at fungere. Derfor har det været nødvendigt i flere omgange at forlænge gyldigheden af godkendelser under den tidligere ordning.

Som konsekvens af problemerne blev der i Vækstpakken fra 2014 under den tidligere regering aftalt et initiativ, som indebar, at der skulle gennemføres en analyse af mulighederne for at omlægge ordningen til en efterlevelsesordning og en analyse af muligheden for at øge brugen af udenlandske certifikater, ligesom det skulle undersøges om godkendelsesperioden på de nuværende 3 år kunne gøres længere.

NB! Frederikshavn - investeringer og byudvikling for 7 milliarder 2017-2027. Konferencen afholdes d. 15. december 2016.

Den nye bekendtgørelse er udstedt på baggrund af dette initiativ, og den åbner mulighed for, at godkendelser og certifikater fra velfungerende ordninger i Tyskland, Sverige og Holland kan danne grundlag for markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand på det danske marked.

Der er imidlertid blevet stillet spørgsmål ved konsekvenserne af den nye bekendtgørelse. Derfor ønsker transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt at få set nærmere på tingene.

- Det er vigtigt, at vi får alle forhold belyst nøje, når det drejer sig om danskernes drikkevand, siger ministeren.
 
- Derfor beder jeg nu Trafik- og Byggestyrelsen om at give bekendtgørelsen et fornyet eftersyn. Vi står med den udfordring, at vi har haft et regelsæt på området, der ikke virkede, tilføjer han.

Helt konkret vil ministeren bede Trafik- og Byggestyrelsen, der administrerer området, om at indgå i drøftelser med Styrelsen for Vand og Naturforvaltning og producenterne af de berørte byggevarer. Ligesom ministeren også vil bede styrelsen om at se nærmere på erfaringerne fra Tyskland, Sverige og Holland.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.