I 2018 kan odenseanerne se frem til åbningen af Mikkeller i Store Gråbrødrestræde 7B. Hermed får Mikkeller en placering i det nye café- og restaurations-mekka i byen nær Soup Stone, Amy’s Bar & Winehouse, Café Kræz, Gertruds, Snik Snak og det genopståede Franck A.

Til daglig har Mikkeller hovedsæde på Humletorvet i København i lokaler, som Arpe & Kjeldsholm netop har overtaget, men brandet Mikkeller er at finde i hele verden. Er du for eksempel i Spanien, Tyskland, USA eller måske i Japan, så kan du besøge en af Mikkellers anerkendte barer – og nu også snart i Odense.

- Det er ikke længe siden, vi åbnede i Aarhus, hvilket har været et rigtig fint bekendtskab, hvorfor Odense er et naturligt valg til vores næste bar i Danmark. Placeringen på Store Gråbrødrestræde 7B er en rigtig god placering til en Mikkeller bar – det er centralt, men stadig en smule ydmygt, hvilket passer godt til, hvem vi er. Herudover synes vi, at Odense mangler en god ølbar, udtaler administrerende direktør i Mikkeller, Mikkel Borg Bjergsø.

NB! Odense investerer 52 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 29. november 2017.

Foruden ovennævnte lande er Mikkeller også beliggende i København og Aarhus – alle meget velbesøgte. Mikkeller skiller sig ud fra andre ølbarer grundet deres design og deres vision, som er at brygge øl, der udfordrer kundens smagsnuancer samt ønsket om at give kunden en helt bestemt følelse, når de drikker de forskellige øl. Herudover er Mikkellers vision, at øl skal blive et seriøst alternativ til vin og champagne under de velsmagende gourmetmiddage.

Ifølge direktør Bent S. Jensen fra Nybolig Erhverv Odense er der skam også plads til en ny ølbar i Odense City.

NB! Sale and lease back. Kurset afholdes d. 28. november 2017.

- Folk spiser mere ude og går generelt mere ud og hygger sig. Det kan både være en hverdag såvel som i weekenden. Den senere tid er café- og restaurationsbranchen blomstret op i byen, og byens brugere har taget godt imod de mange nye steder. Seneste nyåbnede restaurant er Molotov, som vi lejede ud til i september, og efter sigende skulle der være blevet taget rigtig godt imod burger- og cocktailbaren, siger han.

Af andre ølbarer i Odense by kan blandt andet nævnes Christian Firtal, Ryans, Carlsens Kvarter og Dunkbar. Ifølge Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller forventer de at åbne dørene op i Odense i foråret 2018.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS