Den italienske entreprenør CMT vil have tidsforlængelse og 3,9 milliarder kr. i ekstra betaling for at bygge metroen i København færdig. Det er de 30.000 tons ekstra stål og 5 måneders arbejde med at forstærke 22 skakter ned til metroen, der er stridsspørgsmålet.

Metroselskabet afviste i 2013 at godkende de skakter som fører ned til metroen, skriver Ing.dk. CMT blev nødt til at forstærke dem, selv om den italienske entreprenør mente, at det var helt unødvendig.
 
Entreprenøren CMT, som er ejet af italienske Salini, vil foreløbig kræve ekstra 3,9 milliarder kr. af Metroselskabet, som ejes af staten, Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Den italienske entreprenør vil også udskyde færdiggørelsen af metroen. Det forventer ministeriet dog ikke og vurderer, at det er et taktisk spil.

- Kravet om tidsfristforlængelse skal ikke ses som udtryk for, at entreprenøren er forsinket, men sandsynligvis som entreprenørens ønske om at begrænse risici for dagbøder, skriver ministeriet. Det forventes at der skal en voldgift til at afgøre striden.

NB! Certificering - nye rådgiverkrav i Byggeloven fra juli 2016. Seminaret afholdes d. 29. november 2016.
 
Boremaskinerne har nu gravet 19 km af de samlede længde på 29 kilometer tunnel ud - der graves 2 tunnelrør, og det følger planen. Leverandøren af skinner og tog, italienske Ansaldo, er så småt gået i gang med arbejdet med skinnerne, mens tunnelbyggeriet bliver gjort færdigt. 
 
Ansaldo har også leveret de første 8 tog til Cityringen til Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret (CMC) i Vasbygade, hvor de gennemgår forskellige tests og tilpasninger.
 
Indretningen af de underjordiske metrostationer er i gang flere steder, fx på Nørrebros Runddel, Nuuks Plads, Aksel Møllers Have, Frederiksberg Station og Frederiksberg Allé. På disse stationer er rammerne om de store stationsrum og de indvendige konstruktioner støbt, mens etablering af jernbanetekniske installationer, perroner, perrondøre, spor og rulletrapper udestår.
 
Cityringen bliver en 15 km tunnelbane under City, brokvartererne og Frederiksberg med 17 stationer. Principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro er de samme.
 
Efter planen skal metroen stå færdig i maj 2019 og indvies i juli måned.

Den samlede pris for Metroen er på 23,7 milliarder kr., hertil kommer forlængelsen ud til Nordhavnen til 3 milliarder kr. og en linje til Ny Ellebjerg i Sydhavnen til 9 milliarder kr. Det er planlagt at forlænge med flere stationer i Nordhavnen helt ud til krydstogtskajen i takt med byudviklingen.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.