Politikerne i byrådet i Frederikssund vil for knap 16 millioner kr. sælge 7.000 kvm stort grund til selskab, der har forhenværende direktør i Niras i ejerkredsen.

Frederikssund Byråd har besluttet at sælge Fiomagrunden på Kirkegade 12 i hjertet af Frederikssund til et udviklingsselskab, der ejes af forhenværende direktør hos Niras, Karol Marcinkowski, og af Aldo Petersen, der blandt andet er kendt fra investeringsklubben milliardærklubben, ligesom han har en fortid som bestyrelsesformand i fodboldklubben Brøndby IF.

Selskabet har for godt 15 millioner kr. inklusive moms købt den 7.050 kvm store grund. Grunden, der engang husede maskinfabrikken Fioma med knap 3.400 kvm industribygninger, skal nu rumme 140-160 seniorboliger. Udviklingsselskabet Frederikssund har således vundet med et prospekt fra Schmidt Hammer Lassen Architects.

Selskabet ønsker at bygge i alt 160 boliger på grunden til både unge, ældre og familier i varierende størrelser fra 35, 45, 65, 85 og 110 kvm. Samtidig tilstræber projektet at bevare de vigtige eksisterende, historiske bygninger på grunden - hjørnehuset ved Kirkegade og Bakkegade og den skrå industribygning midt i karréen.

- Det er vigtigt for os at bygge ordentligt og tilpasse et byggeri til det område, man befinder sig i. Vi kan godt lide at tage hensyn til det lokale bymiljø og kombinere det eksisterende bybillede med et højkvalitets nybyggeri, fortæller direktør Aldo M. Petersen fra udviklingsselskabet bag projektet i en pressemeddelelse fra Frederikssund Kommune.

Også projektets arkitekt understreger, at det har været meget vigtigt for projektet at bevare en del af historien på stedet.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 26. november 2019.

– Blandt andet industribygningen, der med sin skrå placering på grunden bidrager til at fortælle områdets historie og medvirker til at give dynamik i bebyggelsen. Og så vil husene være udført i forskellige materialer og forskellige højder for at give området et spændende og varieret udtryk, forklarer Morten Schmidt, der er stiftende partner i Schmidt Hammer Lassen Architects.

Af projektmaterialet fremgår det således, at bygningernes højde er tilpasset den øvrige bebyggelse i området og varierer fra 2 til 3,5 og 4 etager, mens Punkthuset i midten af karréen har 5 etager.

- Fiomagrunden er en vigtig og meget central del af Frederikssund, og derfor har vi valgt et projekt, der bidrager til en aldersmæssig bred beboersammensætning, hvilket bliver et aktiv både for boligområdet og for bydelen. Samtidig er det et både gennemtænkt og innovativt projekt, der vil tilføre byen et nyt markant boligbyggeri, som, jeg forventer, vil blive meget attraktivt at bo i, vurderer borgmester John Schmidt Andersen.

Af projektmaterialet fremgår det, at intentionen er at udvikle at byggeri med en høj bæredygtighedsprofil, i alle projektets aspekter. Trækonstruktioner vil i denne forbindelse være med i overvejelserne som den gennemgående hovedkonstruktion. Facadematerialer vil bestå af velkendte materialer som tegl, træ, zink og skifer – herunder eventuelt upcyclede genbrugsmaterialer. I byggeriets indre gård vil der blive etableret et grønt miljø, ligesom der vil være et bassin til opsamling af regnvand.

Alle boliger vil få indeliggende altan eller tagterrasse, og samtidigt indgår der et fælleshus med tilknyttede gæsteværelser i planerne.

Inden byggeriet kan gå i gang skal Frederiksund Kommune udarbejde en lokalplan for området. Først når den er endeligt vedtaget, kan udviklingsselskabet bag projektet begynde byggeriet.

Denne artikel er opdateret med mere information den 8. november 2019, klokken 15.44.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri