Det forventede projekt er på 3.000 kvm, og byggeriet vil koste 49,7 millioner kr. Det vindende forslag og totalrådgiveren er nu fundet.

I maj 2019 inviterede Claus Sørensens Fond, Alice og Tage Sørensens Fond, Lokale og Anlægsfonden og Esbjerg Kommune 4totalrådgiverholdtil at komme med deres bud på, hvordan det kommende Maritimt Center kan tage sig ud.

Den 19. november 2019 blev sløret løftet for, hvordan det maritime fritidsmekka ved Esbjerg Strand vil tage sig ud, og holdet bag det vindende forslag får nu lov til at blive totalrådgiver på realiseringen af projektet.

Arkitektfirmaet 3xN har udarbejdet et projekt i samarbejde med Orbicon, Holsting Architect-support, GHB landskabsarkitekter og FM Bygningsdrift. Arkitektfirmaet bag Vadehavscentret, Dorthe Mandrup, har allieret sig med AB Clausen og Marianne Levinsen Landskab, mens Friis & Moltke Architects er gået sammen med Green Sustainable Landscape og Rambøll.

Det sidste og vindende hold består af arkitektfirmaet WERK i samarbejde med Snøhetta og Oluf Jørgensen.

Undervejs har de hold totalrådgiverteams haft mulighed for at få respons på de indledende tanker og ideer, inden de afleverede deres endelige projekter til bedømmelse den 6. november.

- De 4 teams har leveret projekter af usædvanlig høj kvalitet, som vidner om stor indlevelsesevne i det unikke ved placeringen tæt på havet. Maritimt Center får lov til at sætte barren for resten af udviklingen af Esbjerg Strand, og det stiller store krav til udformningen af bygningen, siger formand for dommerkomiteen og borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen.

Den involverende proces fortsætter efter kåringen af vinderprojektet. Nu vil der igen blive afholdt workshops, hvor de kommende brugere inviteres til en dialog, der kan udvikle projektet yderligere for at nå de optimale rammer for det færdige projekt.

Det forventes, at byggeriet starter i slutningen af 2020, og at bygningen står færdig i slutningen af 2021 eller starten af 2022.

Lokale og Anlægsfonden har givet 530.000 kr. til arkitektkonkurrencen, mens Claus Sørensen Fonden og Alice og Tage Sørensens Fond støtter det kommende byggeri med i alt 11 millioner kr.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens