En undersøgelse fra RealMæglerne, hvor ejendomsmæglere med boligsalg i yderområder har svaret på, om statsgaranti på boliglån har ændret på udfordringerne med finansiering, viser, at bankerne skal på banen og være med, hvis missionen skal lykkes.

Fra den 1. juli 2022 og i en 3-årig periode kan boligkøbere få gavn af statsgaranti på boliglån, når de ønsker at købe en bolig i de cirka 200 postnumre, hvor det hidtil har været svært at få finansiering i banken. Noget tyder dog på, at loven har fejlet på ét punkt.

– Vi har selv i flere år kæmpet for boligejerne i yderområderne og talt for statsgaranti på boliglån, og derfor har det også været vigtigt for os at følge effekten af det. Derfor har vi spurgt vores mæglere, der er tættest på boligejerne, om flere af alle dem, der før fik nej, nu får ja, fortæller Preben Merrild Angelo, administrerende direktør hos RealMæglerne.

36 procent af mæglerne oplever, at bankerne ikke er positivt stillet over for finansiering med statsgaranti. 57 procent siger, at det er individuelt fra bank til bank.

Desuden oplever 94 procent af mæglerne, at købere og sælgere ikke er bevidste om muligheden. 38 procent har oplevet, at banken er stille over for køber om mulighed for finansiering med statsgaranti, selv om den er der, og næsten 20 procent har oplevet, at banken siger nej på trods af statsgaranti. 100 procent ser ikke, at statsgaranti for nuværende har ændret på udfordringerne.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 28. september 2022.

– Vi rammer jo ind i den udfordring, at bankerne mener, de ikke kan tjene nok penge på det. Man har fjernet risikoen, men kundernes lån i banken er mindre, hvorfor bankens indtjening på kunden er tilsvarende lavere, forklarer Preben Merrild Angelo.

Så længe, der ikke er en tilskyndelse for bankerne i at hjælpe boligkøberne i yderområderne, vil statsgarantien ikke ændre på noget. Den står alene, mener Preben Merrild Angelo.

Ordningen med statsgaranti betyder, at banken har mulighed for at gøre brug af statsgarantien på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi. Garantien koster boligkøber én procent af lånesummen i årlig provision.

Banken skal betale 1,25 procent i provision til Finansiel Stabilitet, som repræsenterer staten i den praktiske del af ordningen.

Banken kan vælge at gøre brug af ordningen i postnumre med en gennemsnitlig kvm-pris på under 8.000 kr. Kvm-prisen skal være under 10.000 kr.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked