Colliers International i Odense har formidlet salget af Damsbovej 12 samt Vissenbjerg og Sivlandvænget 7-15 i Odense. Ejendommen omfatter 6.700 kvm.

Ejendommen Damsbovej har et samlet etageareal på 6.719 kvm fordelt på lager/produktion, kontor og velfærdsfaciliteter. Den er fuldt udlejet til Roll-o-Matic, der producerer maskiner til produktion af plastposer. Roll-o-Matic flyttede ind på adressen i 2015, da de var vokset ud af det tidligere lejemål i Odense.

- Roll-o-Matic er en sund virksomhed og har ingen planer om at flytte foreløbig, de har en lang lejekontrakt, og da der også er tale om en velbeliggende ejendom i god stand, så er denne ejendom en god investering, siger Martin Pedersen, direktør Colliers Odense, der i sin tid fandt lejemålet til Roll-o-Matic.

Erhvervsejendomsmægler Martin Fuhlendorf har været mægler på Sivlandvænget, der består af 10 enheder med i alt 4.665 kvm.

NB! Erhvervslejeloven - ny udvikling. Kurset afholdes d. 24. maj 2018.

- Ejendommen er perfekt til start-ups, små håndværksvirksomheder og den slags, og det er en type lejemål, vi har stor efterspørgsel på, alene inden for det sidste år er der 5 af lejerne, der er vokset ud af deres lejemål - og det har ikke været noget problem at finde nye lejere - og vi fik til opdrag at sælge ejendommen for en meget tilfreds sælger, udtaler Martin Fuhlendorff.

Tomgangen på industri- og logistikejendomme på Fyn er ifølge opgørelse fra Ejendomstorvet den laveste i 10 år, den er nu nede på 1,9 procent.

- Den lave tomgang er med til at presse lejepriserne op, og det giver investorerne mere appetit på at investere, det mærker vi tydeligt, ligesom det spiller ind, at det pt er svært at få fingrene i gode logistikejendomme, vi ser at efterspørgslen overstiger det aktuelle udbud, siger Martin Pedersen.

Fyn er ikke ukendt land for M7 Real Estate, de købte tidligere på året 10 logistikejendomme beliggende ved motorvejen på Fyn for i alt 520 millioner kr. Colliers Odense er også rådgiver for M7 og forestår deres udlejning på Fyn.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS