Danica Pension overtog i juni 2015 postterminalen mellem Tietgensgade, Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade fra PostNord. Her skal udvikles en ny bydel i det absolutte centrum af København.

Danica Pension idngik i marts 2015 aftale med PostNord om køb af Postterminalen og PostNord Danmarks Hovedkvarter i hjertet af København med hovedbanegården som nabo. Det er visionen at skabe en helt ny bydel med kontorer, hoteller og boliger, herunder boliger med tilknyttet servicekoncept. Investeringen bliver samlet på 5 milliarder kr.

Lundgaard & Tranberg skal stå for udformingen af den kommende bydel. Det oplyser arkitekterne på deres hjemmeside.

NB! Bedre risikostyring og forsikring af byggeri. Seminaret afholdes d. 15. september 2015.

- Den 30.000 kvadratmeter store grund beliggende ved Københavns Hovedbanegård er blevet solgt og Lundgaard og Tranberg Arkitekter er arkitekterne på områdets udvikling. Visionen er at omdanne Postgrundens lukkede område til et nyt, åbent og attraktivt kvarter i hjertet af København, skriver Lundgaard & Tranberg.

- Hovedstaden vokser med 1.000 nye beboere om måneden og behovet for nye arbejdspladser melder sig i takt hermed. Derfor skal området som udgangspunkt huse erhvervsdomiciler og boliger, men vil yderligere åbne op for tiltag, der skal understøtte de nye bygninger, samt skabe liv og aktivitet i området til glæde for såvel københavnere som turister, skriver de videre.

NB! Investeringer i boliger i København for 60 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. november 2015.

Danica Pension udvikler grunden i samarbejde med BlackRock, der er en af Danica Pensions finansielle samarbejdspartnere. BlackRock bidrager med deres internationale investorbase og med et internationalt perspektiv på udviklingsopgaven.

Pensionsselskabet vil skabe en ny bydel med et livligt, åbent, attraktivt og aktivt miljø. Her skal være plads til virksomheder samt servicefunktioner og boligformer, der kan understøtte erhvervsaktiviteterne. Bydelen skal samlet set være en ny destination for såvel københavnere som internationale forretningsfolk og turister. Der planlægges 100.000 kvm kontorlokaler og fuldt udbygget forventes den nye bydel at rumme 6.000-10.000 arbejdspladser. Bydelen vil blandt andet blive præget af cafeer, restauranter, dagligvarebutikker, fødevaremarked, fitnesscenter og andre detailbutikker.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS