Et bredt flertal i Folketinget besluttede i december 2019 at indgå en aftale om en ny klimalov, som indebærer, at Danmark skal have reduceret sine udledninger af klimagasser med 70 procent i 2030 og være klimaneutralt i 2050. I den forbindelse har Klimarådet netop offentliggjort rapporten ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”, som er rådets bud på en vej til målene.
Her fremgår mere byggeri i træ som en af måderne, hvorpå man kan reducere landets samlede CO2-udslip. Det er et forslag, der i høj grad glæder foreningen Træ i Byggeriet, som i den forbindelse opfordrer til, at man blandt andet retter fokus mod landets lokalplaner, der lige nu, ifølge foreningen, er en hæmsko for byggeriets bæredygtige udvikling i mange dele af Danmark. Og med Boligminister Kaare Dybvad Beks (S) forventning om, at der fra 2023 vil være obligatoriske bæredygtighedskrav til byggeriet, så er det aktuelt som aldrig før.
- Lokalplaner er langt hen ad vejen et positivt tiltag, da de bidrager til at skabe sammenhæng og bevarer områders oprindelige udtryk. Men de har også en bagside af medaljen, som der ikke har været et særligt stort fokus på. Vi ser nemlig ofte, at lokalplaner fastholder byggeriet i sit konventionelle spor ved eksempelvis at pålægge krav om anvendelsen af bestemte byggematerialer, især mursten og mørtel, der ikke nødvendigvis er det mest bæredygtige valg, forklarer foreningens næstformand, Martin L. Petersen.
- Skal vi derfor i mål med at reducere landets CO2-aftryk med hele 70 procent i 2030, kan man med fordel ruske op i de gamle traditioner og kigge på de mest restriktive lokalplaner. Her burde man nemlig – i stedet for at diskriminere i forhold til materialevalg – faktisk understøtte brugen af bæredygtige byggematerialer og ellers fokusere på det overordnede æstetiske udtryk, som man ønsker i det givne lokalområde, siger han.
Landets lokalplaner er bindende bestemmelser for, hvordan alt fra huse og haver til veje og stier skal være i et bestemt afgrænset område. Her støder man ofte på bestemmelser, som ifølge foreningen ikke understøtter den bæredygtige udvikling, og formuleringer som eksempelvis ”Bebyggelsens facader skal fremstå med blødstrøgne mursten i lyse farver” og ”Facader skal udføres i gule mursten som de eksisterende” er langt fra en sjældenhed.
- Når først en lokalplan er vedtaget, svarer det til lovgivning på området, hvor det kan være svært at få dispensation, hvis man ønsker at afvige fra planen. Og det gør det langt hen ad vejen svært for boligejerne at vælge eksempelvis træ frem for mursten. Dermed hæmmer en lang række lokalplaner rundt om i Danmark byggeriets bæredygtige udvikling, og det er en kendsgerning, som vi ganske enkelt bør have politiske drøftelser af på lokalt, regionalt og nationalt plan, forklarer Martin L. Petersen.
Han understreger samtidig, at man i dag er så langt med træbyggeri, at det ikke behøver begrænse udtrykket i lokalområderne, som lokalplanerne blandt andet har til formål at bevare. Træbyggeri kan nemlig opføres i alverdens størrelser, former og farver.