Lokalebasen, der tidligere i år havde et tilbagefald i antallet af udlejninger, sammenlignet med sidste år, har nu ved 2. kvartals udgang oplevet en 38 % stigning af omsætningen i forhold til samme periode 2012.

En af Danmarks førende internetportaler for ledige erhvervslejemål fortsætter sin markante fremgang fra årets første 3 måneder og kan i andet kvartal af 2013 notere sig en omsætningsstigning på godt 38 % i forhold til samme periode i 2012.

Samtidig var Lokalebasen.dk med 176 afsluttede udlejningskontrakter i stand til stort set at fastholde sit resultat fra samme periode sidste år med 181 udlejninger.

Det positive resultat kommer efter årets 1. kvartal, hvor Lokalebasen kunne fremvise en omsætningsstigning på godt 10 %, men til gengæld måtte tage et fald i antallet af udlejninger på 15 %.

- Vores resultat over årets første 6 måneder kan vi ikke andet end betegne som opløftende og meget tilfredsstillende, siger Jakob Dalhoff, administrere direktør hos Lokalebasen.

- Først på året måtte vi jo desværre iagttage et mindre fald i antallet af udlejninger, men nu tyder alting på, at vi er tilbage på sporet og de seneste års meget fine stigningstakter. Det lover godt for sensommeren – august og september er traditionelt vores travleste måneder på året, fortæller direktøren om fremgangen.

Lokalebasen fortsætter sit markedsføringsmæssige og tekniske udviklingsarbejde og har i juni bl.a. fastansat yderligere 3 programmører og 1 it-designer.

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Morgenmøde: Markedslejen i København for kontorejendomme. Konferencen afholdes d. 1. oktober 2013

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling Konferencen afholdes d. 23. oktober 2013


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS