Danskernes interesse for boligkøb er fortsat på et lavt niveau, men i februar fik lidt flere et tilbud på lån til boligkøb end måneden før.

Lidt flere danskere fik i februar et tilbud på lån til boligkøb end måneden før. Der blev indhentet 2.252 lånetilbud, som er 8,4 procent flere end i januar måned.

Sammenlignet med februar 2022 er antallet dog fortsat meget lavt, og der blev indhentet næsten 4.150 færre lånetilbud til boligkøb i år. Det svarer til et fald på 64,8 procent. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

- I 2022 var boligmarkedet især påvirket af en lav efterspørgsel på boligkøb, og det er fortsat ind i starten af 2023. Der er sket meget på boligmarkedet, siden det gik hurtigst for sig under coronapandemien. Men i februar i år valgte lidt flere at undersøge muligheden for et boligkøb. Hvorvidt det fortsætter i resten af 2023 er for tidligt at spå om. Ikke mindst fordi vi i de seneste år har oplevet en del overraskelser på boligmarkedet, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Lejeboliger: Udvikling og salg. Konferencen afholdes den 6. september 2023.

- Under coronapandemien, og særligt i 2021, så vi en ekstraordinær stor salgsaktivitet, hvor rigtig mange danskere fik realiseret deres boligdrømme. Det har naturligt nok taget lidt af efterspørgslen ud af markedet. Det seneste år har der været usikkerhed omkring krigen i Ukraine, den høje inflation og de stigende renter. Det er ikke forhold, som vi normalt har været vant til at skulle forholde os til, og det er noget af det, der uden tvivl også har fået danskerne til at være mere afventende med deres boligkøb, uddyber hun.

I februar 2021 og 2022 blev der givet hhv. godt 9.300 og knap 6.400 lånetilbud til boligkøb, og det seneste år har der hver måned været færre lånetilbud til boligkøb end året før.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS