Cirkelhusene består af 12 bæredygtige huse i en cirkel på en 8.000 kvm store grund i Munkdrup ved Randers. Den runde form giver byggeriet sit helt eget udtryk og særpræg, som Ennogie solcelletag er med til at fuldende.

SEM Byg der står bag projektet fortæller, at konceptet bag Cirkelhusene er baseret på 3 nøgleområder - bæredygtighed, økonomi og mennesket i centrum. Byggeriet er tænkt så man kan dyrke individualiteten i selve husene mens fællesskabet kan blomstre i det overdækkede atrium. Cirkelhusene er et nulenergi boligprojekt, der lever op til 2020 kravene.

Selvom Ennogie solcelletag er baseret på 4-kantede solcellepaneler, har man konstrueret en løsning, så Cirkelhusene kan få et komplet solcelletag - det skyldes at Ennogie solcelletag levers med tilpasningsmoduler, der har et visuelt udtryk som solcellepaneler, men kan tilskæres til enhver form.

- Vi er rigtig glade for at skulle levere til Cirkelhusene. Det er både et arkitektonisk spændende projekt og så er det bæredygtighed hele vejen igennem. Det har været en spændende udfordring at skulle konstruere et rundt tag og det viser egentlig bare, at Ennogie solcelletag kan passe til de fleste bygninger. Vi finder altid en løsning - blot taget har en hældning på minimum 5 procent, fortæller Michael Ariel Nielsen fra Ennogie.

NB! Vedvarende energi og optimering af byg og ejendom. Konferencen afholdes d. 5. marts 2019.

Solcelletaget består af tyndfilm solcellepaneler, tilpasningspaneler og mikro invertere - dette giver tilsammen et komplet energiproducerende tag, som både er person- og driftssikkert. Herudover giver taget de nye beboere en rigtig god driftsøkonomi og ikke mindst bæredygtig energi.

Solcelletaget fra Ennogie ér taget - det skal ikke bygges i eller på noget andet tag, men er selve taget. I modsætning til traditionelle tag, er solcelletaget fra Ennogie et aktivt tag, der tjener sig selv hjem og mere til. Et Ennogie-tag har allerede efter 1 år sparet klimaet for mere CO2, end det har kostet at producere. Ennogie solcelletaget er prisbelønnet for sit design og har blandt andet vundet Danish Design Award og den tyske pris IF design award.

Ennogie blev grundlagt i 2010 i Innovatorium i Birk Centerpark tæt ved Herning. Ennogie er en teknologisk virksomhed, der har specialiseret sig i solenergi og hvordan den implementeres i moderne byggeri.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse