Når landets boligsælgere skal videre på boligmarkedet i disse måneder, er det salgsprisen og udfordringen ved at finde en ny bolig, der fylder mest. Det viser en ny rundspørge, som Estate har foretaget blandt mæglerkædens forretninger.

I en ny rundspørge har Estate spurgt kædens ejendomsmæglere, hvad de oplever, at sælgere på boligmarkedet er mest optaget af i disse måneder. Her svarer 69 procent salgsprisen, 64 procent svarer udfordringen ved at finde en ny bolig, mens bare 19 procent svarer timingen.

- Det er naturligt, at salgsprisen fylder meget hos sælgerne i markedet. Det vil den nok altid gøre. Men at 64 procent af mæglerne melder om, at deres sælgere er optagede af udfordringen ved at finde en ny bolig, er alligevel en høj andel. Sælgerne kan tydeligt mærke, at udbuddet af boliger til salg er skrumpet det seneste år, siger presseansvarlig i Estate, Alexander Falck Winther.

Randers: De store byggeprojekter. Konferencen afholdes den 8. september 2021.

Som boligsælger i det nuværende marked skal man dog huske på, at der efter et potentiel højt afkast ved salget af ens bolig venter en tilsvarende højere købspris på den næste bolig.

- Kvm-priserne er i gennemsnit steget i alle landets regioner det seneste år. Derfor har mange boligsælgere også fået et anseeligt afkast på salget af deres bolig. Dog er markedet omkring dem steget tilsvarende i den samme periode, så prisen på den næste bolig er i de fleste tilfælde fulgt med op, siger Alexander Falck Winther.

Ejendomsmæglerne fik i rundspørgen mulighed for at afkrydse flere valgmuligheder.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS