Både ejere af lejligheder og parcelhuse har mulighed for at få op til 15.000 kr. i håndværkerfradrag, men andelshavere er afskåret fra at benytte Boligjobordningen, når det gælder ydre renoveringer af boligen.

Boligjobordningen blev reddet et stykke over målstregen og genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015 gennem en aftale mellem den nye Venstre-regering og Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Alternativet.

I 2015 genindføres ordningen i samme form som i 2014 med et samlet maksimalt fradrag på 15.000 kr. per person, men i 2016 og 2017 indføres en 2-deling af ordningen, så der kan opnås fradrag for udgifter til løn for serviceydelser for 6.000 kr. per person og for håndværksydelser for 12.000 kr. per person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag per person kunne udgøre i alt 18.000 kr.

NB! Tagboliger i eksisterende ejendomme - Planlægning og løsninger. Seminaret afholdes d. 12. november 2015.

BoligJobordningen giver mulighed for at fradrage lønudgifter ved en lang række energiforbedringer af boligen som isolering og udskiftning af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation af solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, biokedelanlæg, gasfyr, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg. 

For så vidt angår klimatilpasning kan der fradrages lønudgifter til installation eller forbedring af afløbs- og vandinstallationer, kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg og minirensningsanlæg. 

NB! Nyt Bygningsreglement fra 1. august - ændringer og løsninger. Seminaret afholdes d. 27. oktober 2015.

Andelshavere vil dog blive afskåret fra at anvende ordningen i forhold, der omfatter ydre vedligeholdelse og renovering, såsom døre og vinduer. Det skyldes, at ansvaret for vedligehold af boligens ydre i i de fleste andelsforeninger ligger hos foreningen og ikke den enkelt andelshaver. 

Ifølge landsformand Hans Erik Lund fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er der tale om urimelig forskelsbehandling.

- Det giver jo ingen mening at afskære 9.000 private andelsboligforeninger med 200.000 andelshavere fra at energirenovere. Vi ved, at rigtig mange andelsforeninger gerne vil energirenovere til gavn for miljø og økonomi, men at de simpelthen ikke har råd, siger Hans Erik Lund.

NB! Nyt Bygningsreglement fra 1. august - ændringer og løsninger (Fyn). Seminaret afholdes d. 13. oktober 2015.

- En undersøgelse fra Skatteministeriet har jo tidligere vist, at under 30 procent af BoligJobordningen er gået til energirenoveringer. Det niveau kan landets andelshavere hæve og bidrage til at indfri regeringens mål om flere energirenoveringer. Andelsboligsektoren er i mine øjne de lavthængende frugter, og det er en gåde, hvorfor regeringen ikke ønsker at plukke dem, når de udgør et så stort potentiale, uddyber han.

Ordningen bliver fra årsskiftet indsnævret til kun at gælde projekter af klima- eller energiforbedrende karakter. Den nærmere afgrænsning aftales i efteråret 2015 og vil fremgå af det kommende lovforslag. Her opfordrer ABF til, at Boligjobordningen udformes på en måde, der inkluderer renovering af andelsboligforeningernes ejendomme, eller at der etableres en alternativ tilskudsordning til energirenovering af andelsboligforeningernes ejendomme.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder