Første spadestik til El:Cons nye hovedsæde blev taget den 23. november 2020. Nu opføres 6.000 kvm, nyt DGNB-certificeret signaturbyggeri centralt placeret i Aarhus.

KT Erhvervsbyg skal i totalentreprise bygge El:Cons nye hovedsæde i Aarhus i tæt samarbejde med indretningsspecialisten Ambiente. Det nye byggeri bliver hovedsæde for virksomheden med stærke lokalafdelinger, over 1.100 medarbejdere og 185 lærlinge.

Samarbejdet mellem KT Erhvervsbyg og Ambiente har allerede vist sig succesfuldt, da domicilet som KT Erhvervsbyg byggede til Ambiente tidligere på året, vandt prisen ”Årets kontorbyggeri 2020”. Samarbejdet med Ambiente har givet KT Erhvervsbyg styrke og lyst til flere signaturbyggerier, der viser virksomhedernes DNA og kernekompetencer.

- Vi viste med Ambientes hovedsæde, at flot arkitektur ikke er et spørgsmål om høj kvadratmeterpris – men om samarbejde. Derfor har vi fortsat vores dialog med Ambiente til gavn for El:Con, der også ønsker at deres nye domicil skal udtrykke virksomhedens DNA og kompetencer. El:Con bliver vores første signaturbyggeri efter kåringen af Årets Kontorbyggeri 2020, siger Per Henriksen, administrerende direktør i KT Erhvervsbyg.

JYLLAND: TRÆ - højhusbyggeri og større projekter - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 27. april 2021.

Hos El:Con glæder administrerende direktør Jesper Knudsen sig til at etablere et helt nyt videns-teknik hus, der både viser og samler virksomhedens kompetencer under samme tag.

- Det er vigtigt, at byggeriet ses i den rette sammenhæng. Som en del af en større strategisk plan - et spin off af vores øvrige aktiviteter. Vi faldt for byggegrunden på grund af dens meget centrale placering. Jeg glæder mig mest til at tilbyde vores medarbejdere nogle nye rammer, samle flere af vores vigtige kompetencer under samme tag - og lade huset vise, hvad vi kan, siger han.

Med inspiration fra Ambiente bliver El:Cons signaturbyggeri bygget i et råt og enkelt udtryk med rå betonelementer og en høj grad af fleksibilitet, så eksempelvis vægge kan flyttes efter behov.

De 6.000 kvm får 3.370 kvm administration, og resten deles mellem lager og produktion. Bygningen bliver udstyret med intelligent bygningsstyring, videoovervågning, solceller, mulighed for genanvendelse af vand, fuldt fokus på akustik, adgangskontrol og lysstyring.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032