I slutningen af2018 stod det endegyldigt klart, at projektet Nordic Water Universe til 2,2 milliarder kr. var droppet. Selskabet bag projektet har en negativ egenkapital på 165 millioner kr. og har været involveret i flere lignende projekter, der heller ikke er blevet til noget.

Ifølge Børsen er selskabet Familien Skak Holding gået fra en egenkapital i 2014 på minus 48 millioner kr. nu minus 165 millioner kr. Familien Skak Holding er moderselskab til Gribskov Gruppen, som stod bag det nu skrinlagte vandland og feriecenter, Nordic Water Universe, på et 840.000 kvm stort areal i Høje Taastrup.

Selve salgsaftalen om at købe grunden til projektet for 84 millioner kr. blev dog aldrig realiseret, og med henvisning til Licitationen skriver Børsen, at Gribskov Gruppen har været involveret i lignende men mindre projekter i blandt andet kommunerne Haderslev og Næstved, hvor begge kommuner endte med at droppe samarbejdet.

I starten af 2017 blev Familien Skak Holding overtaget af Arbejdernes Landsbank, der har indsat ny bestyrelse og direktion. Selskabet komi sit seneste regnskab ud af året med et minus på 8,4 millioner kr. mod et tab på 77 millioner kr. i 2016.

NB! Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes d. 4. juni 2019.

Borgmester i Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler, slår over for Børsen fast, at det ikke er kommunens opgave at tjekke op på private investorers økonomi.

- Der er forskel på, hvordan en kommune agerer i forhold til en privat investor, der ønsker at udvikle og bygge på en grund i kommunen. Og på egne kommunale investeringer i form af et OPP. Det er ikke en kommunal opgave at vurdere private projektudvikleres bagvedliggende økonomi. Det er de private investorer bag udviklerne de nærmeste til. Mens der kræves økonomisk sikkerhed, hvis en kommune selv indgår aftaler i fællesskab med private aktører, lyder det i et skriftligt svar fra borgmesteren til Børsen.

Koncernen beskæftiger sig nu udelukkende med driften af svømmehallen i Randers, som man opførte i et Offentligt-Privat Patrnerskab (OPP), samt Flintholm svømmehal, der åbnede i 2017 som et lignende OPP-samarbejde med Gribskov Gruppen.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter