Aftalen gælder et centralt byggefelt i byområdet Søndre Havn i Køge, og parterne er enige om at samarbejde om et projekt med fællesskaber, bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet.

KPC går nu ind i udviklingen af boliger i et nyt projekt på i alt 7.400 kvm på Søndre Havn, som er ved at vokse til et nyt byområde ved kysten centralt i Køge. Byudviklingsselskabet Køge Kyst og KPC har aftalt, at byggeriet både skal designes og opføres, så det som minimum opnår den såkaldte DGNB-guld certificering, som er en international bæredygtighedscertificering.

- Det giver mening for os at bygge bæredygtigt. Vi oplever, at man gerne vil bo i det, og vi tror, at det bliver danskernes foretrukne byggeri. Søndre Havn er et inspirerende område, og vi glæder os til at udvikle et projekt, som passer lige præcis til bydelen. Her er der lagt vægt på at bygge en by, som er rar at bo i, og hvor naturen, havet og rekreative områder spiller sammen med arkitekturen, siger Jesper Jørgensen, udviklingsdirektør i KPC.

Parterne har også aftalt at fortsætte et tæt samarbejde og etablere en følgegruppe, der får mulighed for at komme med idéer til projektet. Målet er at arbejde med innovation i byggeriet og at få input fra personer, der normalt ikke deltager i udviklingen af denne typer projekter. Det kan være input til andre boligtyper eller til funktioner og byggeri, som det giver mening at deles om i kvarteret.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning fra januar 2020 - EKSTRA. Kurset afholdes d. 14. januar 2020.

- Det bliver spændende at arbejde sammen om projektet ud fra en fælles ambition om, at vi ikke bare vil lave mere af det samme. Vi vil se, om vi sammen kan komme op med noget mere unikt. I Køge Kyst gør vi os umage for at skabe en blandet by med liv hele dagen og hele ugen. Og jeg håber på, at vi med dette arbejde får input til nye måder at bo på og til hvordan, man kan understøtte erhverv og aktiviteter i kvarteret, siger Tove Skrumsager Frederiksen, projektdirektør i Køge Kyst P/S.

Næste skridt er udarbejdelsen af et værdigrundlag og derefter et skitseprojekt med flere detaljer om selve projektet. Derefter skal skitseprojektet godkendes af Køge Kysts bestyrelse, og med projekterings- og myndighedsarbejde er der udsigt til anlægsstart næste år.

KPCs byggefeltet ligger på Søndre Havn, i et område med i alt 10 nye boligprojekter og flere nye på vej. Godt halvdelen af den tidligere erhvervshavn, Søndre Havn, er solgt eller reserveret, og området er ved at udvikle sig til en ny, sammenhængende bydel. I alt planlægges der over 1.500 boliger i bydelen med ny infrastruktur, grønne områder og nærhed til natur og strand.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.