Region Midtjylland skal bygge et nyt hospitalsapotek og -vaskeri på henholdsvis 7.500 kvm for apoteket og 8.500 kvm for vaskeriet. Både apoteket og vaskeriet er på nuværende tidspunkt placeret på Nørrebrogade i Aarhus. Da Region Midtjylland har solgt bygningerne på Nørrebrogade, er det nødvendigt at flytte faciliteterne. Byggeriet skal stå færdigt i 2022.

Region Midtjylland igangsætter hermed en totalentreprisekonkurrence omhandlende etableringen af et nyt hospitalsapotek og hospitalsvaskeri.

I forbindelse med den samlede udflytning af kommunehospitalet på Nørrebrogade i Århus skal det nuværende hospitalsapotek og hospitalsvaskeri flyttes til nye rammer i Skejby. De 2 byggerier placeres i forlængelse af det eksisterende centralkøkken på Skejby Sygehus.

Hospitalsapoteket er en selvstændig enhed under Region Midtjylland der varetager lægemiddelforsyningen for hele Region Midtjylland, herunder indkøb, produktion og distribution af lægemidler til regionens hospitaler og øvrige lægemiddelforbrugende enheder.

Hospitalsvaskeriet varetager i dag intern vask og distribution af hospitalsrelaterede textiler i Region Midtjylland, og er Danmarks største hospitalsvaskeri. Vaskeriet servicerer samtlige sygehuse i den østlige del af Region Midtjylland.

Den nye placering på Aarhus Universitetshospital, AUH, i Skejby er et oplagt valg, da 75 procent af både apotekets og vaskeriets leverancer går til  AUH. De resterende 25 procent går til Region Midtjyllands øvrige hospitaler.

Opgaven indeholder design, projektering og opførelse i totalentreprise.

Baggrund

APOTEK: Hospitalsapoteket, Region Midtjylland er Danmarks 2. største hospitalsapotek med en omsætning på 2 milliarder kr.

Der er 370 medarbejdere som har funktioner på alle regionens hospitaler.

VASKERI: MidtVask, som ejes af region Midtjylland, står for vaskeriet nu, og skal opføre og drive det nye regionsvaskeri ved Aarhus Universitetshospital i Skejby.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.