Det bliver nu tilladt at bruge kolonihaver fra 1. oktober til 31. marts. Det har hidtil været forbudt, men kolonihavehuse må nu bruges i op til 3 måneder i vinterhalvåret. Årsagen er corona, hvor mange gerne ville flytte i kolonihavehus fremfor at sidde i en lejlighed. 

Erhvervsstyrelsen har lavet en vejledning om kommuners mulighed for at åbne for ophold i kolonihaver i vinterhalvåret, inden for rammerne af planloven og kolonihaveloven. Endelig har et bredt flertal af Folketingets partier den 20. november 2020 som led i en hjælpepakke til Nordjylland bakket op, at kommunerne kan se på mulighederne for flere ophold i kolonihaver i vinterhalvåret under Corona.

Erhvervsstyrelsen skriver:

Flere kortere ophold i kolonihaver kan fx være ophold i op til 3-4 uger ad flere omgange i vinterhalvåret. Opholdene må ikke sammenlagt udgøre mere end halvdelen af vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts.

 

Baggrund

Kolonihaveloven blev indført i 2001 og af bemærkningerne til loven fremgår det, at:

* Bebyggelsen må ikke anvendes til helårsbeboelse.

* Når anvendelsesbestemmelserne for et nyt kolonihaveområde skal fastsættes i en lokalplan, kan det bestemmes, at bebyggelsen ikke må anvendes til beboelse om vintere heller ikke til kortvarige ferieophold. Det kan gøre det lettere at håndhæve forbuddet mod helårsbeboelse.

Forbuddet hænger bl.a. sammen med, at en del kolonihavehuse ikke lever op til gængs bygningsstandard, fordi de er tiltænkt et rekreativt formål. Ofte er husene ikke egnede til beboelse i vinterhalvåret. Endelig kan der være udfordringer i vinterhalvåret med at sikre fornødenheder som vand, varme og afløb.

Uanset forbuddet mod helårsbeboelse i vinterhalvåret, vil kommuner i visse situationer have mulighed for at åbne for flere ophold i løbet af vinterhalvåret. Det lokale råderum følger af, at det ikke er præcist bestemt i kolonihaveloven, hvilke begrænsninger, der ligger i udsagnet om at ”i hvilket omfang et kolonihaveområde må anvendes, vil i øvrigt kunne variere i praksis.” 

Dispensation til lokalplaner

Hvis anvendelse af et kolonihaveområde i vinterperioden er begrænset af en lokalplan, giver planlovens § 19 mulighed for, at en kommune kan dispensere midlertidigt fra lokalplanens bestemmelser.

Dispensationsbestemmelsen giver fx mulighed for at træffe afgørelse om, at der i vinterhalvåret tillades flere kortere ophold i kolonihaveområder under Corona.  

Store muligheder

Selvom der kun lægges op til corona-ophold, så giver Erhvervsstyrelsens nye vejledning en åbning overfor kolonihave-markedet som deciderede feriehuse. i forvejen er mange huse allerede blevet isolerede og moderniserede i takt med at nye generationer har taget over.

Og generelt er Erhvervsstyelsen (og Folketinget) mere åbent overfor at anvende ferie og fritidshuse mere, jvf også den seneste åbning med op til 41 ugers brug af sommerhuse.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032