Køge Kommune går nu målrettet efter at etablere muligheden for mere brede erhvervsformer i Bjæverskov Vest, tæt på motorvejen. Målet er at tiltrække nye typer af virksomheder og dermed arbejdspladser.

Køge Kommune har gennem en årrække udviklet sig, både når det gælder et voksende befolkningstal, ligesom mange nye virksomheder er flyttet til kommunen. Et af de næste skridt i den fortælling bliver et fokus på den vestlige del af Bjæverskov, hvor nye boligområder er undervejs, og mange nye børnefamilier flytter til.

Byrådet ønsker – hvilket afspejles i kommuneplanen – at udvikle den del af kommunen til i højere grad at kunne tiltrække andre virksomheder end de transport- og logistikvirksomheder, der i dag er mulighed for. Ad den vej skal der skabes flere arbejdspladser i området.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 6. september 2022.

- En kommune af Køges størrelse skal hænge sammen – ikke kun sådan, at antallet af for eksempel skoler og daginstitutioner harmonerer med børnetallet – men også så vi har et vist udbud af arbejdspladser. Derfor er timingen helt rigtig lige nu til at vende blikket mod det vestlige Bjæverskov. Her er arealer tæt på motorvejen med en oplagt beliggenhed til, at nye virksomheder kan slå sig ned med gode logistikmuligheder til følge. Jeg ser frem til, at Køge Kommune nu indleder dialogen med Staten, siger borgmester Marie Stærke.

Skal planerne blive til virkelighed, kræves en dialog med Staten i forhold til Fingerplanen, der i dag lægger begrænsninger på, hvad området kan bruges til. Ifølge Fingerplanen skal området benyttes til transport- og logistikvirksomheder, men byrådet ønsker, at der i højere grad også bliver mulighed for at etablere nye typer af innovative og bæredygtige virksomheder, der kan rumme flere arbejdspladser. Det kunne være lettere produktionsvirksomheder, der ikke larmer og lugter for meget – eksempelvis inden for fødevarer eller teknologi.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 14. september 2022.

Kommunen vil også foreslå, at transportkorridoren langs Vestmotorvejen indsnævres, så der kan placeres virksomheder tættere på motorvejen. Kommunen tager nu en dialog med Bolig- og Planstyrelsen for at få klarhed over, hvilke typer erhverv, der må placeres i området.

Lykkes dialogen vil det blive muligt at sætte gang i en 1. etape af udviklingen i løbet af få år.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse