Kirk Kapital og en gruppe aktionærer køber modulbyggeren Mobilhouse fra kapitalfonden Adelis.

Mobilhouse blev etableret i 1961, og har igennem mange år produceret, udlejet og solgt mobile skurvogne. Siden 2017 har selskabet skiftet strategisk fokus fra mobile skurvogne til udlejning af modulære bygninger til mange forskellige formål, hvor der stilles krav til funktionalitet, indeklima, æstetik og bæredygtighed. Kapitalfonden Adelis har ejet Mobilhouse siden 2019.

Kirk Kapital vil fremadrettet eje 50 procent Steffen Thomsen, Martin Mikkelsen og ledelsen vil eje de resterende aktier i selskabet.

Tiny Houses: Ny megatrend. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.

- Midlertidigt byggeri vinder i stigende grad frem som en effektiv og bæredygtig måde at få opfyldt et behov for flere lokaler. Mobilhouse adresserer dette marked med omkostningseffektive og fleksible løsninger. I tillæg så er Mobilhouse en af de få aktører i markedet som kan levere svanemærkede modulbyggerier. Vi er derfor begejstrede for at blive aktionær i Mobilhouse, og ønsker at støtte op omkring en plan, hvor Mobilhouse skal investere væsentlige midler i at udbygge porteføljen af bæredygtige modulløsninger, siger Kim Gulstad, administrerende direktør i Kirk Kapital.

Kundebasen udgør en bred portefølje af både offentlige og private kunder i Danmark. Modulerne kan kombineres og flyttes efter behov, og de eliminerer ofte behovet for at bygge nyt permanent byggeri.

Siden 2019, har Steffen Thomsen været i selskabets bestyrelse. I forbindelse med gennemførslen af transaktionen, fortsætter han som aktionær og bliver bestyrelsesformand for Mobilhouse. Benny Møller fortsætter som administrerende direktør i Mobilhouse.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.

- Aktiviteten i Mobilhouse har aldrig været højere, og jeg ser frem til at accelerere den yderligere i de kommende år. Kirk Kapital og resten af aktionærkredsen deler vores værdier og fokus på at udvikle en bæredygtig virksomhed. Deres kompetencer og tilgang til aktivt ejerskab gør dem til ideelle partnere fremadrettet, siger Benny Møller.

Transaktionen blev underskrevet og gennemført den 23. november 2022.

Mobilhouse har fokus på at tilbyde bæredygtige modulære løsninger til sine kunder, herunder at kunne tilbyde svanemærkede modulbyggeri. Mobilhouse producerer selv modulerne i Fredericia og har en filial i Bjæverskov.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens