Ministry of Culture of the People's Republic of China har købt Det Kongelige Musikkonservatorium på H. C. Andersens Boulevard 36 i København. Den 2.434 kvm ejendom, der husede de danske konservatorium i over 100 år, skal nu omdannes til et kinesisk kulturhus.

Ejendommen har siden grundlæggelsen i 1906 fungeret som domicil for Det Kgl. Musikkonservatorium indtil konservatoriets fraflytning i 2010. Siden har den i et par år dannet ramme om den humanitære organisation Danner, under renovationen af Danners domicil ved søerne i København på Nansensgade, der blev sat i stand for 96 millioner kr. mellem 2010-2012. Realdania og A.P. Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, stod bag finansieringen med blandt andet Kulturministeriet.

I 2012 blev ejendommen købt af investorer forvaltet af ejendomsinvestoren Meghraj Danmark.

- Vi købte Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, fordi det er en smuk bygning med en fremragende beliggenhed, som vi mente ville være attraktiv for en række potentielle slutbrugere. Interessen for bygningen har været overvældende, stærkt stimuleret af koncertsalen på anden sal, forklarer Tim Hinks fra Meghraj Danmark.

- Dialogen med den kinesiske stat har stået på i en længere periode og det er en naturlig udvikling at et kinesisk kulturhus åbner i København, da Danmark i 2005 åbnede et kulturinstitut i Beijing. Den kinesiske ambassade har oplyst, at kulturhuset skal benyttes til både bibliotek, udstillinger, koncerter og undervisning, udtaler Susan Lintrup, Lintrup & Norgart, som har repræsenteret Meghraj ved salget af ejendommen.

Salgsprisen på ejendommen er ikke oplyst.

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Omdannelse af kontorer og butikker til boliger. Konferencen afholdes d. 29. april 2014

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Kontormarkedet vokser til 170 milliarder i 2015-2025. Konferencen afholdes den 21. maj 2014 i forbindelse med Copenhagen Property Summit den 21.-22. maj, hvor 1000 ejendomsaktører fra Danmark og norden mødes til årets største branchemesse COPSUM2014.



Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning