Stor vækstplan for Odense styrker interessen for ejendomsinvesteringer i Odense, hvor den 25.000 kvm store ejendom Nørrehus mellem Odense Banegård og Odense Havn nu sendes på markedet af Home Erhverv. Størstedelen af bygningsmassen er udlejet til Tietgenskolen.

Ejendommen Nørrehus er oprindeligt opført for Tietgenskolen, der fortsat lejer sig ind på over halvdelen af de godt 25.000 kvm. Størstedelen af bygningsmassen er opført i 1987-1989 til Tietgenskolen med adresse Thomas B. Thriges Gade 42 og 48 - et areal der samlet set udgør 13.296 kvm. Det er Home Erhvervscenter Fyn, der nu udbyder den store investeringsejendom på markedet.

- Det er en suverænt beliggende investeringsejendom, hvor størstedelen af ejendommen allerede er lejet ud. Det giver en god indtjening, mens de tomme kontorer byder på et væld af anvendelsesmuligheder, siger ejendomsmægler og valuar Rasmus Renner fra Home Erhvervscenter Fyn.

NB!
Jylland: Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. KURSUS. Afholdes d. 7. september 2017.

Investeringsejendommen kommer på markedet på et tidspunkt, hvor Odense ifølge ejendomsmægleren er inde i en rivende udvikling, og optimismen bobler i virksomhederne.

- Odense Kommune har søsat en lang række ambitiøse projekter, der skal tiltrække nye virksomheder og dermed skabe endnu flere arbejdspladser, forklarer Rasmus Renner.

NB! Middelfart - udvikling og investeringer for 5 milliarder 2017-2027. Afholdes d. 5. oktober 2017.

Der investeres blandt andet massivt i den kommende letbane, vejanlæg, supersygehus, byomdannelse og byudvikling - når byggerierne er færdige vil der være skabt 10.000 permanente nye job. Samtidig viser beregninger, at der i 2030 vil være 18.000 flere indbyggere i Odense.

- Med afsæt i byens positive udvikling er det attraktivt at investere i Odense nu, og selve ejendommen befinder sig i et smørhul med gode muligheder i den aktuelle byudvikling, fastslår Rasmus Renner fra Home Erhvervscenter Fyn.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. KURSUS. Afholdes d. 10. oktober 2017.

- Placeringen tæt på banegården giver optimale pendlerforhold - for de virksomheder og uddannelsesinstitutioner som allerede nu lejer sig ind i nogle af lokalerne. "Byens Bro" gør det desuden nemt at komme fra Odense-centrum til området for både gående og cyklister, og der er gode parkeringsforhold rundt om ejendommen, forklarer Rasmus Renner og understreger, at der er en indledende dialog med Odense Kommune omkring en byomdannelsesplan for området, således der inden for en årrække eventuelt vil være mulighed for boligprojekter på ejendommen.

Ud over Tietgenskolen er en del af ejendommen udlejet til VUC, der flyttede ind i efteråret 2016. For nuværende er der 3.100 kvm kontor-/undervisningslokaler, som Tietgenskolen er fraflyttet og er under udlejning. Tietgenskolen er endvidere lejer af en bygning på 5.566 kvm med adresse på Lerchesgade 29, som ligeledes er blevet opført efter deres ønsker. De 2 bygninger er opført med forholdsvis ens arkitektur i røde mursten og med markant rødt tegltag.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS