Kapitalfonden FSN Capital har købt 45 procent af Obton Group, der gennem de seneste år har sikret sig solide økonomiske resultater ved at investere i solcelleparker og ejendomme på vegne af danske velhavere og institutionelle investorer.

Den nordisk baserede kapitalfond FSN Capital har købt 45 procent af det danske selskab Obton Group. Partner Lars Denkov fra FSN Capital fortæller, at aktiekøbet sker, fordi kapitalfonden ser et enormt potentiale i Obton Group, der råder over mere end 1.000 solcelleparker på verdensplan.

- Hos FSN har vi en stærk tro på, at den grønne omstilling af energisystemet mod vedvarende energi er et af de mest interessante investeringstemaer for de næste årtier. Som en af de største og mest erfarne udviklere, administratorer og investorer i solenergi i Europa er Obton Group meget velpositioneret i denne hastigt voksende industri. I det lys fremstår Obton Group som en helt særlig og meget veldrevet virksomhed, som på relativt få år er lykkedes med at blive en af de 10 største administratorer af solcelleparker i Europe og som en virksomhed, der fortsat har et meget stort vækstpotentiale foran sig, siger Lars Denkov.

Obton Groups seneste regnskab fra 2019 viste næsten en fordobling af bruttofortjenesten fra 246 millioner kr. til 391 millioner kr. i forhold til året før. mens stigningen på bundlinjen var endnu mere markant. Her steg resultatet før skat 145 millioner kr. i 2018 til 257 millioner kr. i 2019.

Partnerskabet med FSN Capital er sket efter en længere proces, hvor Obton Group har været i dialog med flere interesserede parter, som udover de rent forretningsmæssige visioner og ambitioner også skulle dele værdier med Obton Group.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

- Vi har længe haft et ønske om at få nogle stærkere kompetencer ind i selskabet i form af en større investor, som kan tage endnu mere international viden og erfaring ind i bestyrelseslokalet. Det får vi nu med FSN Capitals entre i selskabet. Vi er både stolte og glade over at kunne tiltrække en så kompetent investor, siger Anders Marcus.

Det er især solforretningen i Obton, der har været det store trækplaster for den interesse, som investorer og kapitalfonde har vist for Obton Group den seneste tid.

- Obton er den 9. største administrator af solcelleparker i Europe. Vi er en erfaren aktør i solcellebranchen, som er inde i en rivende udvikling, der ser ud til at fortsætte mange år endnu. Bæredygtighed, vedvarende energi og den grønne omstilling er megatrends. Dette er blot starten af den globale grønne energirevolution, som kommer til at ændre den måde, vi tænker klima, energi og infrastruktur - og der har vi et forspring qua vores erfaring, siger Anders Marcus.

Ydermere støtter både Obton og FSN Capital op om FN's Verdensmål og principper for ansvarlige investeringer, som handler om at undersøge de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold - også omtalt som ESG - i de solcelleprojekter, som Obton investerer i.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND