I dag udbyder KAB hver enkelt, almen byggesag separat, og de mange skiftende samarbejdspartnere giver sig ifølge boligselskabet ofte udslag i, at parterne træder hinanden over tæerne. Alt for mange kræfter må kastes ind i at løse konflikter, og der er for mange fejl og byggesjusk. 

KAB har valgt at samle flere byggeopgaver i en rammekontrakt på 3-9 milliarder kr., som udbydes i august 2018. Målet er at finde takten med en fast byggepartner i form af et team bestående af ingeniør, arkitekt og entreprenør.

- Tanken er at skabe en ny måde at organisere byggeprojekter på, der skal være med til at sikre bedre resultater og dermed højere kundetilfredshed. Med en rammekontrakt har hele teamet en motivation for at gøre det godt, for så ved de, at de får den næste sag. De skal ikke bruge mange kræfter på konkurrencer om sager, de ikke får, men kan i stedet bruge kræfterne på at gøre arbejdet ordentligt, siger Rolf Andersson, byggedirektør i KAB.

Boligorganisationerne i KAB-fællesskabet kan frit vælge om de ønsker at deltage i byggepartnerskabet eller fortsætte som hidtil med at udbyde byggeopgaverne separat. Blandt boligorganisationerne er AKB, som blandt andet har et projekt med 108 ungdomsboliger til 140 millioner kr. ved Sydhavn Station i støbeskeen. Bjørn Petersen, formand for Boligselskabet AKB, København, ser frem til at prøve den nye model.

NB! Udbud- og tilbudsgivning i forbindelse med almene boligprojekter. Kurset afholdes d. 7. marts 2019.

- Jeg håber, at partnerskabet vil få en positiv betydning for forløbet af vores byggesager. For eksempel færre ekstrakrav og et bedre forløb omkring udbedring af mangler, siger han.

Modellen er inspireret af Københavns Kommune, som i 2016 indgik et lignende partnerskab om blandt andet skolebyggerier med et entreprenør-, arkitekt- og ingeniørteam, der kalder sig Trust.

- Trust-samarbejdet viser mange positive erfaringer, som vi kan trække på. En af dem er, at et fælles partnerskabskontor har stor betydning i forhold til at løse de konflikter, som opstår undervejs. Vi har nogle andre brugergrupper og vil derfor videreudvikle modellen, så den passer til vores verden, forklarer Rolf Andersson.

NB! Renovering og opgradering af socialt udsatte boligområder til 21 milliarder. Kurset afholdes d. 20. november 2018.

Ulrik Steen Jensen, ekstern konsulent, arbejder med at tilrettelægge de interne processer, som skal støtte op om partnerskabet.

- Rollerne vil i høj grad være velkendte. Vi vil fx fortsat have en projektleder, en følgegruppe og driftsansvarlige tilknyttet projekterne, men der bliver i højere grad tale om en fælles opgaveløsning i samarbejde med byggepartneren. Det kræver en kulturændring og en tilpasning af de interne processer, siger han.

KAB regner med at tegne kontrakt med et byggepartnerskab i begyndelsen af 2019 og forventer, at de første mindre byggesager i regi af partnerskabet kan sættes i gang i slutningen af 2019.

Boligorganisationen planlægger at opføre nyt domicil på Enghavevej i Kgs. Enghave. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 28. maj 2018 godkendte en startredegørelse for projektet.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland